Køretøjer under opbygning bliver fritaget for nye regler
Tirsdag 27. januar 2026 kl: 10:11
Af: RedaktionenFærdselsstyrelsen indfører en overgangsordning for godkendelse og registrering af køretøjer, der var under opbygning forud for 1. januar 2026 og af køretøjer til særlig anvendelse.
På baggrund af høringssvar til bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse har Færdselsstyrelsen vurderet, at det er nødvendigt at indføre overgangsordninger for godkendelse og registrering af køretøjer under opbygning og køretøjer til særlig anvendelse.
Køretøjerne skulle egentlig opfylde de nye krav, der med den nye bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse blev indført 1. januar, men de bliver nu undtaget.
Færdselsstyrelsen udsender derfor en ny meddelelse om overgangsbestemmelser for godkendelse og registrering af køretøjer, der var under opbygning forud for 1. januar 2026, og af køretøjer til særlig anvendelse.
Overgangsbestemmelse for køretøjer under opbygning
Køretøjer, som var under opbygning forud for 1. januar 2026 på baggrund af en bindende ordre, skal ikke opfylde de nye krav i forbindelse med godkendelse og registrering i perioden indtil 30. juni 2026. Disse køretøjer kan godkendes og registreres i overensstemmelse med den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 907 af 25. juni 2025 om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse indtil 30. juni 2026. I forbindelse med godkendelse og registrering af disse køretøjer, skal der fremvises dokumentation for, at køretøjet er omfattet af overgangsbestemmelsen, ligesom der skal registreres oplysninger herom i Køretøjsregistret.
Overgangbestemmelse for køretøjer til særlig anvendelse
Køretøjer til særlig anvendelse er ikke omfattet af GSR II krav, som blev indarbejdet i den nye bekendtgørelse, før tirsdag 7. juli 2026 ifølge EU-forordning 858/2018, jf. delegeret EU-forordning 2022/2236. Det er imidlertid ikke nævnt i bekendtgørelsen, at kravene først træder i kraft tirsdag 7. juli 2026 for køretøjer til særlig anvendelse. Meddelelsen fastsætter som følge heraf en overgangsordning for disse køretøjer, som kan godkendes og registreres på baggrund af bekendtgørelse nr. 907 af 25. juni 2025 indtil mandag 6. juli 2026.
Interesserede kan hente "Meddelelse nr 2045 - Ny overgangsbestemmelse i Bekendtgørelse om Detailforskrifter for køretøjers, indretning, udstyr og anvendelse" her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Containertransportør har fået nyt man-skab på Sjælland
- Sønderjysk vognmand har koblet for en ny fire-akslet påhængsvogn med tip
- Vognmand fik tre klasse 3-lastbiler leveret samme dag
- Fynsk vognmand med blomsterekspertise har fået nye tip-trailere
- Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
- 540 heste skal trække fire-akslet anhænger
- Fælder træer og kører dem ud med ny tre-akslet forvogn med kran
- Vognmand på Nordfyn tog en overføringsanhænger med hjem
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






