Veteranlastbilrally kører igen
Torsdag 30. juli 2026 kl: 09:13
Af: RedaktionenLørdag 8. august lægger Dekra Amu Center Sæby endnu en gang hus og arealer til, når der afholdes Nordjysk Veteranrally 2026, der arrangeres af foreningen Dansk Lastbil Nostalgi
- Vi glæder os meget til igen i år at afholde veteranrallyet. Det er altid en fantastisk dag, fuld af glade mennesker, smukke lastbiler og masser af aktiviteter, siger formand for Dansk Lastbil Nostalgi, Karsten Trend Poulsen.
Arrangementet, hvor Dekra Sæby er sponsor, starter lørdag 8. august klokken 9.00. Klokken 10.00 skydes selve veteranrallyet i gang, hvor kommentator Chris (pastor) Svendsen, en efter en vil sende de deltagende veteranlastbiler ud på en smuk køretur i det nordjyske.
Lastbilerne begynder at vende tilbage til Dekra omkring klokken 14. Man kan også følge dem på ruten, samt hos Stiholt i Sæby ved frokosttid.
Deltagerne i Nordjysk Veteranrally begynder at ankomme i det Nordjyske onsdag aften. Pladsen åbner for deltagere og publikum fra torsdag klokken 16.
Lastbiler for enhver smag
I veteranrallyet er der deltagere fra flere forskellige lande. Og så er der både gamle og nyere lastbiler, så der er noget at se på for alle generationer.
- Der er altid lastbiler til enhver smag til Nordjysk Veteranrally. Nogle går op i de ældre lastbiler fra 1930’erne, mens andre finder de nyere lastbiler fra 1980’erne mere interessante, og der er god mulighed for at opleve begge dele på dagen. Uanset årgang, er det altid imponerende at se, hvordan lastbilerne er blevet restaureret. Mange af lastbilerne er fundet på skrotpladser, men står i dag flottere end da de var nye, siger Karsten Trend Poulsen.
Dansk Lastbil Nostalgi har foreningslokaler i Klokkerholm og godt 575 medlemmer. Foreningens medlemmer har en fælles interesse i lastbiler. Medlemmerne mødes hver anden lørdag i foreningens lokaler til hyggesnak om lastbiler. Ligeså arrangeres der køreture rundt i hele landet fra april til oktober.
Der er gratis adgang til pladsen for alle, der har lyst til at kigge forbi og se på de mange veteranlastbiler. Udover veteranlastbiler vil der være mulighed for at se på modellastbiler, fjernstyrede lastbiler og andet legetøj. Der vil også være aktiviteter for børn. Dansk Lastbil Nostalgi sørger for at der kan købes mad og drikke hele weekenden i garagen hos Dekra på Køreteknisk Anlæg på Kjeldgaardsvej i Sæby i Vendsyssel.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Asfalt-trailer har automatisk rullepresenning
- Veteranlastbilrally kører igen
- Tankvognsproducent har fået ny salgsrådgiver i Sverige, Danmark og Finland
- Entreprenør har en løsning med tre-akslet city jord tiptrailer
- Sengetrailer har en tilladt totalvægt på godt 110 tons
- Svensk lastbilproducent oplevede øget efterspørgsel
- Tip-trailer til korn kan rumme 59 kubikmeter
- Transportvirksomhed i Ballerup hentede ny to-akslet kærre i Hedensted
- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





