Leverandør af elektiske varebiler tager sin nye varebil med på el-bilmesse
Onsdag 23. september 2026 kl: 12:35
Af: Redaktionen
(Illustration: Iveco)
Når Messecenter Herning åbner for Elbilmessen i dagene 2. 4- oktober, kan man blandt andet se Iveco's fulde elektriske program inden for varebiler i form af den nye eJolly og eSuperJolly med varerum fra 5,3 til 19,6 kubikmeter - fra kompakte byvarebiler til større køretøjer med mulighed for specialopbygning og transport af tungt materiel
På Elbilmessen i Herning er eSuperJolly hovednyheden på standen, hvor besøgende også kan opleve eDaily og få rådgivning om valg af drivlinje hos Iveco's forhandlere.
- Med et komplet elektrisk varebilsprogram kan vi nu dække behovene hos alt fra håndværkere og servicevirksomheder til distributions- og transportkunder. På Elbilmessen glæder vi os til at vise, at elektrisk transport i dag kan løse langt flere opgaver, end mange tror, siger Mette Nielsen, der er Country Sales Manager hos Hedin Nordic Truck, der er importør af store og små køretøjer fra Iveco.
Ud over det elektriske varebilsprogram tilbyder IVECO fortsat varebiler med gas- og dieselmotorer. På standen kan forhandlerne rådgive om, hvilken drivlinje der passer til den enkelte virksomheds transportbehov.
Lidt om Iveco eSuperJolly
Den nye eSuperJolly er udviklet til distribution med fokus på rækkevidde, nyttelast og hurtig opladning. Iveco fremhæver modellens forhold mellem batterikapacitet og nyttelast som klassens bedste.
Modellen har en WLTP-rækkevidde på op til 380 kilometer. Under optimale ladeforhold kan 15 minutters hurtigopladning give strøm til op til 100 km ekstra rækkevidde. Iveco yder en batterigarantien i otte år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først.
Lidt om Iveco eDaily
Besøgende p Elbilmessen kan også opleve eDaily, der er bygget på et robust lastbilchassis med baghjulstræk og fås både som kassebil og chassis til opbygning. Afhængig af variant kan den laste op til 3,6 ton. Ifølge Iveco er den samtidig Danmarks eneste elektriske varebil med op til 3,5 tons trækkapacitet.
Ved bykørsel er rækkevidden op til 418 kilometer. Iveco fremhæver desuden modellens luftaffjedrede sæder og avancerede førerassistentsystemer samt en venderadius, som virksomheden betegner som branchens bedste.
Ud over Iveco eSuper Jolly og Iveco eDaily har Iveco også en tredie elektrisk varebil på sit program, der dog ikker med med på elbilmessen i Herning. Det er Iveco eJolly.
Lidt om Iveco eJolly
Iveco eJolly er en kompakt elektrisk varebil til bykørsel og serviceopgaver. Iveco fremhæver modellens personbilslignende komfort og ergonomi. WLTP-rækkevidden er op til 352 kilometer. Under optimale ladeforhold kan 15 minutters hurtigopladning give strøm til op til 100 kilometer ekstra rækkevidde. Batterigarantien gælder i otte år eller 160.000 km, alt efter hvad der kommer først.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Leverandør af elektiske varebiler tager sin nye varebil med på el-bilmesse
- Vognmandsfirma i Horsens tog to med fire asker og tip med fra Hedensted
- Fire-akslet tip-trailer er leveret med automatisk rullepresenning
- To svenske lastbil-modeller får fem stjerne
- Transportvirksomhed med hovedsæde i Herning hentede to trailere med en trækker
- Elektrisk varebil kan rumme knap seks kubikmeter
- Tre-akslet link-trailer kan leveres med enten boks eller gardiner
- Hollandsk lastbilproducent har en serie nye produkter med på messe
- Fransk varebil er blevet kåret som International Van of the Year 2027
- Ny drivline kan sænke forbruget med op til fire procent
- Serieproduktion af langtrækkende elektriske lastbiler er gået i gang
- Elektrisk lastbilprogram vinder prisen "International Truck of the Year 2027"
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





