Volvo kører renere lastbiler ud på vejene

Mandag 9. marts 2009 kl: 14:15
Af: Jesper Christensen

I løbet af de seneste 20 år er lastbilerne fra eksempelvis Volvo-koncernen blevet 100 gange renere


Volvo kører renere lastbiler ud på vejene
Volvo peger på, at lastbilerne er blevet 100 gange renere i løbet af de seneste 20 år. (Foto: Volvo Lastvagnar)
Volvo-koncernen passerer en milepæl, når det gælder arbejdet hen mod en renere miljø, når Volvo Lastvogne lancerer de hidtil mest brændstoføkonomiske og rene motorer. I den forbindelse peger Volvo-koncernen på, at lastbilerne med "jern-mærket" på fronten i løbet af de seneste 20 år er blevet omkring 100 gange renere.

Lavere brændstofforbrug og udslip
De nyeste motorer fra Volvo Lastvogne giver sammen med de seneste generationer af gearkasser både et lavere brændstofforbrug, mindre udslip ag kvælstofoxider (NOX) og højere effekter.
Motorerne opfylder de kommende Euro 5 krav, som træder i kraft i oktober i år. Samtidig kommer Volvo-koncernens automatiske gearskiftesystem, I-Shift; i en ny version med flere intelligente funktioner, som er med til at begrænse brændstofforbruget.

20 gange så meget koster kun fem gange mere
Volvo-koncernen forklarer, at de seneste års intense arbejde med at gøre dieselmotorerne endnu mere effektive blandt andet har resulteret i, at brændstofforbruget og udslippet af CO2 fra en typisk lastbil er mindsket med 20 procent set over 20 år. Dermed kræver en 40 ton lastbil fra eksempelvis Volvo Lastvogne kun fem gange så meget brændstof som en gennemsnitspersonbil for at transportere 20 gange så meget vægt.

Ud over at forbedre dieselmotorerne satset Volvo-koncernen også på at udvikle hybrid-biler, der eksempelvis kombinerer dieseldrift og eldrift, som kan begrænse energiforbruget og udslippene yderligere.

Læs mere på lastbilnyhederne.dk - transportnyhederne.dks specialmagasin for lastbilnyheder.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.