Vognmand om nyt vogntog: Det bliver bedre dag for dagTorsdag 5. september 2013 kl: 13:49 Af: Redaktionen![]() I og med at sættevognens aksel er drejebar, har mini vogntoget en udvendig vendediameter på kun 11 meter. Efter kun en uges kørsel vurderer vognmand Finn Brodersen sit nye og noget særegne mini-vogntog som et let håndterligt vidunder, der bliver bedre og bedre dag for dag Mini-vogntoget er det første erhvervskøretøj i Danmark, som er kombineret med en Mercedes Benz Sprinter 316 med sovekabine og en nyudviklet banebrydende sættevogn fra Pendelmatics Doggie modulsystem. ![]() Med tanke på, at det pågældende køretøj er godkendt til en samlet totalvægt på 7 ton med 2,5 ton nyttelast, og det oven i købet er muligt at veje vogntoget op til 7,5 ton, som så giver 3 tons nyttelast, er der tale om fremtidssikrede køretøjer - I hvert fald med hensyn til kørsel i store danske byer som for eksempel Aarhus. Her er der indført kørselsforbud i bykernen for køretøjer med mere end 7,5 ton totalvægt. Og det forventes at andre store byer vil følge eksemplet fra Danmark næststørste by. ![]() Sættevognen er blandet andet bygget op med gardinpresenninger, som medvirker til betydelig nemmere og hurtige aflæsning og læsning. For at kunne indfri vognmandens krav til optimalt mulige krav om komfort og lastkapacitet er Sprinteren bygget op med luftaffjedret drivaksel og en drejeskammel, som har en koblingshøjde på sparsomme 82 centimeter, hvilket giver en læssehøjde til sættevognens lad på 96 centimeter. Med hensyn til sættevognen - som er et helt nyt produkt - er der tale om en særlig smart konstruktion, hvori chassiset består af en enkelt-akslet luftaffjedret sættevogn med mekanisk tvangstyret drejefunktion. ![]() Og netop det der med at dreje, betragter vognmandsen Finn Brodersen, som en af køretøjets helt stor fordeles. - De første gange blev jeg meget imponeret over, hvor nemt køretøjet egentlig er at håndtere. Både forlæns og baglæns, drejer det nærmest som på en tallerken. Jeg forventer, at det bliver endnu nemmere, efterhånden som jeg lærer køretøjet bedre at kende, fastslår Finn Brodersen, som har kørt last- og varebiler i mere end 45 år. Hvad angår sættevognens lad - der i øvrigt er bygget op i 40 mm aluminium bundprofiler samt flere andre komponenter fra Bevola suppleret med gardinpresenning i begge sider og en 1.000 kg. Palfinger lift - gør følgende indvendige mål sig gældende:
Det giver bundplads til 12 euro-paller, alternativt 28 kubikmeter rummål. Sættevognen kan også leveres med andre opbygninger - eksempelvis kroghejs og komprimator. Og den trækkende enhed kan byttes ud med en sammenlignelig model fra andre producenter. Den anderledes sættevogn forhandles af Pendelmatic Production A/S. ![]() Vognmand Finn Brodersens roser sit nye mini vogntog til skyerne. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |