Opbygningen kan kante sig rundt på øen

Torsdag 8. august 2019 kl: 10:58
Af: Redaktionen

Opbyggervirksomheden Sawo’s afdeling i Kolding har leveret et multifunktionskøretøj til Nordby Renovation I/S på Fanø. Selskabet havde behov for en kort og handy bil, der kunne kante sig rundt i de smalle gader på Fanø uden at gå på kompromis med funktionalitet og rækkevidde

Opbygningen kan kante sig rundt på øen
Derfor faldt valget på en Volvo FL 290 med kort akselafstand leveret af Skifter Lastbil A/S i Esbjerg og opbygget hos Sawo i Kolding med en Hiab X-HiPro 232 E-6-kran og et Multilift kroghejs type XR14S.


Kranen er monteret på en specialbygget hejseladskasse, så den kan afmonteres som en samlet enhed med ladet. Derved kan bilen bruges til kørsel med traditionelle containere, samt som multifuntionel kranbil.
Hiab X-Hipro 232 E-6-kranen har en hydraulisk rækkevidde på 17,2 m vandret, hvor den løfter 820 kg. 

Kranen er udstyret med SAF, der semiautomatisk kan pakke kranen sammen og ud, blot ved betjening af ét manøvrehåndtag på kranens radiostyring. Derudover har kranen CTC - der sikrer, at kranen med blot betjening af to funktioner, fuldautomatisk holder en byrde i en bestemt højde/ vinkel.


Multilift kroghejset XR14S er udstyret med ilgang for hurtig afsætning af tomme kasser, hurtigt tip, der reducerer tiphastigheden til en trediedel af normal hastighed, samt glidesats, der sikrer, at containeren ikke skurer hen over hejset, når denne skydes bagud. Denne funktion bliver automatisk til-/frakoblet afhængig af om kranen er på eller ej.


Nordby Renovation I/S har eksisteret i 30 år og håndterer affald og slamsugning.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.