Vognmand i Juelsminde har hentet ny citytrailer i Hedensted

Tirsdag 4. februar 2020 kl: 13:18
Af: Redaktionen

Vognmand i Juelsminde har hentet ny citytrailer i Hedensted

Lastas i Hedensted har fornyligt leveret en ny to-akslet Kel-Berg city gardintrailer til Vognmand Jørgen List A/S i Juelsminde, der kører for Danske Fragtmænd og flere lokale virksomheder

Den nye to-akslede city-gardintrailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil. På begge sider er der monteret cyklistværn. I venstre ide er der også monteret en Kel-Berg plastværktøjskasse.


Gardinopbygningen har fast alu-tag, en 2,5 tons Zepro-lift med 2.200 mm liftplade, pladebund med ståldørkbund fra bagende og 1.000 mm frem i lad, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 alu-brædder. I højre side af gardinopbygningen er der en pakkelem.


Traileren er leveret med to ti-tons luftaffjedrede aksler med skivebremser. Første aksel har lift-funktion, mens anden aksel er tvangsstyret med et Tridec stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg.


Den nye city gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.