Entreprenør i Salling har fået ny rundtip-trailer

Fredag 7. februar 2020 kl: 10:31
Af: Redaktionen

Entreprenør i Salling har fået ny rundtip-trailer

Lastas i Hedensted har fornyligt leveret en ny to-akslet Kel-Berg rundtip-trailer til entreprenør Bjarne Larsen ApS i Spøttrup på halvøen Salling nær Kås Bredning i Limfjorden

Den nye to-akslede rundtip-trailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i finkornstål med specielle forstærkninger.


Rundtip-kassen har sider fremstillet i 7 mm valset special-aluplade med ekstra slidstykke. Bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods). I den forreste del er pladen dog kun 5 mm. Bunden er beklædt med 4 mm Hardox-450 plade i fuld længde. Kassen er isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en blank og rustfri stålplade.


Bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte alu-profiler. Skuffen i bagenden, der er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner, har pneumatisk åbne- og lukkesystem.


Traileren, der har vippebeslag på stænklapperne, er leveret med to ti-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser med hæve-/sænkeventil. Den bagerste aksel er selvstyrende.


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.