Vognmand i Vordingborg har fået ny fire-akslet tip-sættevogn

Søndag 9. februar 2020 kl: 01:00
Af: Redaktionen

Vognmand i Vordingborg har fået ny fire-akslet tip-sættevogn

Lastas i Hedensted har fornyligt leveret en ny fire-akslet Kel-Berg tiptrailer med en kasse, der kan rumme 59 kubikmeter, til Hemmingsen Transport ApS i Vordingborg

Den nye tip-trailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. På begge sider af chassiset er der monteret lukkede cyklistværn og i alt 10 markeringslygter. I venstre side er der derudover monteret en sort plastvæktøjskasse, mens der i højre side er monteret kost- og skovlbeslag.


Selve tip-kassen har udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem - og med kornlem. Siderne er fremstillet i 40 mm alu-profiler med 2,5 mm indvendig 2,0 mm udvendig godstykkelse. Bunden, der er fremstillet i 7 mm alu-plade, er belagt med 10 mm kunststofplader. Det samme gælder siderne op i 650 mm og skuffen i bagenden.


Forrest er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.


Øverst har traileren en automatisk rullepresenning.


Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser og hæve-/sænkventil. Første aksel, der er løftbar, har rangerhjælp over kontakt, mens fjerde aksel både er løftbar og selvstyrende. 


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.