Med 650 heste viger Vig-vognmand ikke for hvad som helstTorsdag 16. april 2020 kl: 12:14 Af: Redaktionen![]() Vognmand Claus Madsen Transport i Vig i Odsherred har taget en ny tre-akslet Scania-trækker med 650 V8-heste i brug. Førerhuset på nye trækker er indvendigt blevet opgraderet med plys, mens det udvendigt har fået blevet tilført et par Michelin-mænd, et lysskilt, horn og rotorblink
Den nye tre-akslede trækker er leveret med et R-serie førerhus med normal, rød lakering samt udsmykning udført hos Mosegaards Autolakering. Trækkeren er opbygget med stor bagkofanger med SUPER-logoer, to-strengs hydraulikanlæg, luftforskydelig skammel, aludørk i fuld bredde samt bagende. Scania i Vojens har desuden monteret en stor galge, lange horn på taget, LED-lysskilt, Michelinmænd samt rotorblink nedsænket i tagspoileren. Inde i førerhuset er der blandt andet udstyret med Driver+ pakke samt V8 læderpakke i hvid. Derudover har BJ Autopolstring sørget for plyspolstring af sæder, loft samt gardiner. I førerhuset er der også køleskab, klimaanlæg, oliefyr med start via App, opbevaring på bagvæg samt trykluftpistol. Der er ligeledes installeret stort infotainmentsystem med 7-tommer skærm, Premium DAB-radio med Apple Car Play samt navigation og Bluetooth. Den nye trækker er leveret med den nyeste teknologi og har opticruise-automatgear, retarder og adaptiv fartpilot med active predicition som sikrer stabil og miljøvenlig kørsel. Derudover er der LDW kørebaneadvarsel samt AEB avanceret nødbremsefunktion. Vognmand Claus Madsen har tilkøbt LED-lys pakke. Alle spejle er desuden elektrisk opvarmet og justerbare. Claus Madsen har tilvalgt en Scania Skræddersyet Serviceaftale med 10 års drivline reklamationsret. Bilen er finansieret og forsikret hos Scania’s eget finansieringsselskab, Scania Finans. ![]() ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |