Kærren har krog til hejs

Fredag 28. august 2020 kl: 11:36
Af: Redaktionen

Kærren har krog til hejs

Opbyggervirksomheden Sawo’s afdeling i Kolding har leveret en ny tre-akslet kærre med kroghejs til vognmand Johannes Rasmussen, Hylke A/S, der har hjemsted i byen Hylke sydøst for Skanderborg

Der et tale om en tre-akslet Nopa KKC240-kærre monteret med et Sawo Ultima 20ZL.59-kroghejs.


Sawo oplyser i forbindelse med leveringen, at kærrer med wirehejs har været efterspurgt gennem mange, men en kærre med  kroghejs er lidt mere en special-levering. 


Det er eksempelvis første gang, at Sawo montere et Multilift-kroghejs i Ultima-serien på en kærre.


Kroghejset er beregnet til kasselængder på op til 6,6 meter fra midten af krogen til bagenden af ladet. Af ekstra funktioner på hejset nævner Sawo eksempelvis ilgang, der giver ekstra høj hastighed ved aflæsning af tomme containere, hurtigtip, der reducerer tiptiden, samt Safe Speed, som dæmper bevægelsen ved aflæsning.


Kærren har lift på første og tredie aksel med automatisk betjening på liftakslerne samt manuel udskydelig kofanger. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.