Engelsk lastbilfabrik har bygget 200.000 lette lastbiler

Tirsdag 15. december 2020 kl: 15:49
Af: Redaktionen

Engelsk lastbilfabrik har bygget 200.000 lette lastbiler
Leyland Trucks’ DAF LF lastbil nummer 200.000 er en LF City 170 forvogn på 7,5 ton, som blev leveret til den britiske transportvirksomhed EVTS fra Blackpool.

Leyland Trucks i Storbritannien - der er et af de steder, hvor der bliver produceret DAF-lastbiler - har bygget DAF LF nummer 200.000. Ud over DAF LF-lastbiler bliver der også bygget DAF CF- og DAF XF-modeller på fabrikken, der en gang var en del af den britiske Leyland-koncern

DAF LF nummer 200.000 var en LF City 170 forvogn på 7,5 ton leveret til den britiske transportvirksomhed EVTS fra Blackpool. EVTS har været kunde hos DAF i årevis og har specialiseret sig i dag-til-dag levering af paller i hele Storbritannien. Den nye DAF LF var en del af en ordre på ni lastbiler, yderligere to LF City 7,5-tonnere, to CF-trækkere og fire XF-trækkere med Super Space Cab-førerhuse.


EVTS fra Blackpool, der har en vognpark på godt 30 lastbiler og 50 påhængskøretøjer, vil bruge den nye lastbil til distribution af paller i storbyer i det nordvestlige England. 


Den nye DAF LF 170 har en Paccar PX4-motor med 170 hk og er bygget op med en gardinopbygning fra fabrikken. Gardinopbygningen er designet hos Leyland Trucks og fremstillet på fabrikkens dedikerede produktionslinje. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.