Den første af den seneste er leveret til vognmand på Djursland

Tirsdag 26. januar 2021 kl: 11:53
Af: Redaktionen

Den første af den seneste er leveret til vognmand på Djursland

Vognmandsfirmaet Gert Svith i Grenaa kan glæde sig over at være den første, der har fået leveret en tre-akslet Volvo FH16 750 6x2 bogietrækker af nyeste model


Den nye lastbil er udstyret med Volvo Trucks' nye blindvinkelkamera, som er monteret i højre spejlarm. Op til otte kameraer kan tilsluttes det nye 9-tommer sidedisplay, og fire kameravisninger kan vises samtidigt. For optimalt udsyn er bilen udstyret med adaptivt fjernlys, så chaufføren kan køre i mørke med fjernlyset tændt og lade det adaptive fjernlys optimere lysstrålen, så han kan se mest muligt.


Bilen har desuden digitalt bak- og læssekamera. Den er udstyret med Dynamisk Styring, VEB+ og Work Remote. Bilen er opbygget med fuld alu-afdækning og hydraulikanlæg. Der er Dura Bright-alufælge og parkeringskøler samt originale sideskørter og Norgesbogie. Trækkeren skal til dagligt køre med tipsættevogn.


Førerhuset er leveret med læderkabine i Volvo Trucks' nye design. Det digitale hovedinstrument-display med 12-tommer skærm suppleres med et 9-tommers sidedisplay med touchskærm til styring af kommunikation, infotainment og transportinformation. Der er ACC fartpilot, som er aktiv ned til 0 km/t. Chaufføren kan glæde sig over et 400 Watt musikanlæg, mikroovn og det multijusterbare rat, som giver en forbedret tilpasning af kørestillingen. 


Den nye, mere robuste kabineisolering hjælper med at holde kulde, varme og støj ude. Der er desuden en sensorstyret klimaenhed med et kulfilter, der sørger for god luftkvalitet. 






Volvo Truck Center Randers har stået for opbygning og klargøring. Bilen er solgt og leveret af Hans Pedersen. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.