Tre-akslet trailer har skydetag og truckbeslagTirsdag 2. februar 2021 kl: 10:19 Af: RedaktionenVognmandsfirmaet John Pilegaard ApS, der har hjemsted i Faaborg på Fyn, har afhentet en ny tre-akslet Kel-Berg city gardintrailer hos Lastas i Hedensted. Den nye trailer er eksempelvis opbygget med skydetag og beslag til en medbringertruck Den tre-akslede trailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger samt cyklistværn i både højre og venstre side. Gardinopbygning har skydetag med 70 procents åbning monteret på kraftige forbukkede vanger i aluminium. Bunden er udført i 28 mm hårdttræsplanker med stålplade over trailerens tridec-drejesystem. Bagenden har to sandwich-stålbagdøre med plywood imellem og med to indbyggede stanglukkere pr. dør. Bagenden er også monteret med truck-beslag og forsynet med bak-kamera. Hver side har tre forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 12 brædder. Traileren, der også er monteret med palleløfterkasse, er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med skivebremser. Første aksel har lift-funktion, mens anden og tredie aksel er tvangssytrede. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 40.000 kg. Den nye city gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |