Tysk lastbilproducent fremfører nyt førerhusOnsdag 10. februar 2021 kl: 09:55 Af: Redaktionen![]() Mercedes-Benz' 2018-udgave af den tunge lastbilserie Actros, som i 2020 vandt den internationale ”Truck of the Year” pris, får i løbet af 2021 udvidet modelprogrammet med en Actros F, som blandt andet byder på en ny hytte med lav indstigning. Actros F-versionen fås med udvalgte motorer og er henvendt til de kunder, som ønsker en praktisk og funktionel lastbil ![]() Actros F fås med to forskellige førerhuse - enten BigSpace med en ståhøjde på 1910 mm eller StreamSpace med en ståhøjde på 1830 mm. Som kunde kan man vælge sin nye Actros F i 17 forskellige konfigurationer og med to forskellige motorstørrelser på enten 10,7 liter eller 12,8 liter, som yder fra 326 til 530 hk. Funktionaliteten går igen hele vejen rundt, hvor selve adgangen til førerhuset også er gjort lettere med tre trin, hvilket er helt nyt for det 2,5 meter brede førerhus i Actros F. ![]() På listen over standardudstyr finder man blandt andet også den aktive bremseassistent ABA 5, som selv sørger for at bremse i potentielt farlige situationer. Mercedes-Benz' højresvingsassistent, som scanner højre side af hele vogntoget ved hjælp af en radar og både advarer og bremser for andre trafikanter og forhindringer, kan tilvælges. Produktionen af Actros F begynder i andet kvartal, og interesserede vil kunne se og prøve bilen hos Mercedes-Benz forhandlere landet over til sommer og på Transport 2021 messen i Herning til september. ![]() ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |