Litauisk transport-koncern køber 2.000 lastbiler på én gang

Onsdag 17. februar 2021 kl: 13:13
Af: Redaktionen

Girteka Logistics, der har hovedsæde i Litauen og er en af ​​Europa's store logistikvirksomheder med en lastbilflåde på omkring 8.000 lastbiler, har investeret i 2.000 af den nyeste generation af Volvo Trucks' FH-lastbiler. Med den store flådefornyelse forventer Girteka Logistics blandt andet at opnå øget chaufførkomfort, forbedret sikkerhed og reduceret brændstofforbrug

Girteka Logistics beskæftiger omkring 15.000 lastbilchauffører i både Europa og Rusland. Det er en del af disse chauffører, der kommer til at betjene de nye Volvo FH-lastbiler.


- Den nye Volvo FH optimerer driftstid og brændstofeffektivitet, og giver samtidig chaufføren et godt arbejdsmiljø. Med denne investering vil vi bidrage til øget sikkerhed på vejene samt reducere emissionerne på grund af den enestående brændstofeffektivitet. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Volvo Trucks i vores rejse mod reduceret miljøpåvirkning og nul ulykker, siger Edvardas Liachovičius, der er administrerende direktør for Girteka Logistics.


Volvo Trucks lancerede sidste år en række nye tunge lastbiler med forskellige opdateringer - herunder Volvo FH, der er en typisk lastbil til lange transporter. Blandt opdateringerne er en ny digital brugergrænseflade, valgfri adaptive fjernlysforlygter for en øget sikkerhed og forbedret brændstofeffektivitet.


Derudover har kombinationen af den ekstra brændstofeffektive motor og brændstofbesparende funktioner gjort det muligt at reducere brændstofomkostningerne med op til 10 procent i forhold til tilsvarende FH-modeller uden en særlig fjertransport-pakke. Af 2.000 nye lastbiler til Girteka vil en stor del af dem være Volvo FH'er med I-Save.


- Vi har testet Volvo FH med I-Save og opdaget det store brændstofbesparelsespotentiale, hvilket er godt for både forretningen og for klimaet, siger Edvardas Liachovičius.


Historisk set har Girteka Logistics finansieret de fleste af sine Volvo-lastbiler gennem Volvo Financial Services, og størstedelen af ​​de 2.000 lastbiler, der er inkluderet i den nye aftale, vil følge den samme struktur.


Produktionsstart af Volvo Trucks nye tunge modelserie er sat til marts 2021, og de nye lastbiler vil blive leveret til Girteka Logistics i løbet af året.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.