Bio-produkter kommer på gående gulv

Onsdag 7. juli 2021 kl: 10:07
Af: Redaktionen

Bio-produkter kommer på gående gulv

Virksomheden DK Miljø A/S, der har hjemsted i Rønnede på det sydlige Sjælland, har her i foråret haft en tre-akslet trækker i Hedensted for at hente en ny fire-akslet Kel-Berg/Knapen trailer med Walking Floor hos Lastas

Den nye trailer er bygget op over et selvbærende stålchassis med kongeboltkonstruktion er svær/stabil stålprofil med stål-hjælperamme til selvbærende konstruktion. På begge sider af chassiset er der monteret cyklistværn udført i alu-profiler.


Trailerens kasse er opbygget af 600 mm brede alu-profiler, der er fuldsvejst indvendig. Øverst har kassen en særlig overkantsprofil med løbeskinne til den tilhørende aluminiums-skillevæg, der har frigang over bund på ca. 100 mm. Bagdørene er udført i alu-profiler. Under bagdørene er der en stige med tre trin. I fronten er der monteret en mandskabslem, mens der er monteret kost- og skovlbeslag, plastværktøjskasse i venstre side foran aksler og stopklodser. På toppen er der så monteret en automatisk rullepresenning.


Trailerens gående gulv er et Cargo Floor CF 500 SL-C-bundsystem med 8 mm alu-bundbrædder i glat udgave og med CF-betjening.


Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser med hæve-/sænkeventil. 


Den nye Walking Floor trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.


DK-Miljø A/S handler med biobrændsel, som virksomheden leverer fra eget lager. Derudover forhandler DK-Miljø spåner til dyr, flis til brændsel og ridebaner, tørv til stalde og brændsel samt brænde, træpiller og briketter til brændsel. DK-Miljø driver også vognmandsforretning.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.