Lastbil er udstyret med meget af det gode

Fredag 16. juli 2021 kl: 09:20
Af: Redaktionen

Lastbil er udstyret med meget af det gode

Når vognmand Jakob F. Andersen fra Frøstrup i Thy kører dagligvarer over det meste af Jylland, sker det med en tre-akslet Scania 520 S, som han for et par måneder siden fik leveret af Stiholt i Thisted

Han ved godt, at det er lidt at skyde gråspurve med kanoner, for han kunne sagtens klare sig med en mindre bil til denne type kørsel. Han er dog herre i eget hus og kan selv bestemme, så han har valgt det, han mener er det bedste af det bedste - en lastbil med V8-motot, S-førerhus, skræddersyet Stiholt-opbygning, Mosegaard-lakering, BJ-plysning og Drivline+ serviceaftale hos Stiholt.


- Jeg har kun denne ene bil, og jeg skal have det godt med at gå på arbejde. Derfor har jeg givet den lidt ekstra gas og fået lavet bilen, præcis som jeg vil have den. Ingen kompromisser, siger Jakob F. Andersen. 


Han fremhæver især opbygningen af trækkeren, som han roser Jesper Pedersen fra Stiholt i Thisted for at have lavet.


- Det er rigtig fint arbejde, siger vognmanden, der dog også er rigtig godt tilfreds med både lakering og plysning.


- Det er ikke billigt, men det er godt! Det koster at køre på 1. klasse.




 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.