Lastbilproducent runder 600.000 eksemplarer

Fredag 23. juli 2021 kl: 09:06
Af: Jesper Christensen

Lastbilproducent runder 600.000 eksemplarer

Den italienske producent af lastbiler og busser, Iveco, har rundet 600.000 eksemplarer af sin EuroCargo-model, der blev lanceret i 1991. EuroCargo bliver produceret på Iveco’s fabrik i Brescia mellem Torino og Milano, og jubilæums-eksemplaret var en EuroCargo med en motor, der kører på komprimeret naturgas


Iveco beskæftiger omkring 1.600 ansatte på fabrikken i Brescia, hvor der ud over de mere almindelige EuroCargo-modeller også bliver bygget specialkøretøjer som eksempelvis brandbiler og militærkøretøjer.


Fabrikken i Brescia har rødder tilbage til 1903, hvor Roberto Züstgrundlagde Fabbrica Automobili, der i 1928 blev til OM, og som i 1968 blev overtaget af Fiat. OM var i 1975 blandt de selskaber, der grundlagde det nuværende Iveco. I 1991 blev der bygget et nyt fabriksanlæg i Brescia til produktionen af EuroCargo. 



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.