Fejemaskinen er også sneryder og slamsugerTorsdag 30. september 2021 kl: 09:40 Af: RedaktionenDet nye Scania XT-chassis er opbygget med en slags kamæleonsystem fra Bucher Municipal i Danmark, der gør det muligt for kunden selv at lave fejemaskinen om til en snerydder. Et dansk opbygget køretøj med mange anvendelsesområder og automatgearkasse fra Allison Transmission kører rundt i en kommune i Stockholmsområdet. Lastbilen - en Scania P320 XT - der er levret af Ströman Maskin AB har været forbi opbyggeren Bucher Municipal i Danmark for at blive udstyret, så den alt efter vejr og årstid kan fungere som fejemaskine, slamsuger, snerydder og saltspreder For at sikre optimal komfort for chaufføren har man valgt at udstyre køretøjet med en automatisk gearkasse fra Allison Transmission, som giver jævne gearskift, brugervenlighed og en god arbejdshastighed til alle applikationerne. Allison Transmission er en af de førende designer og producenter af konventionelle og elektrificerede fremdriftsløsninger. Den stockholmske kommune valgte efter et udbud at investere i en ny fejemaskine fra Ströman Maskin AB. Der blev stillet krav til lastkapacitet, et godt arbejdsmiljø og muligheden for at håndtere forskellige applikationer, såsom fejning og snerydning. Resultatet blev et Scania XT-chassis opbygget med en slags kamæleonsystem fra Bucher Municipal i Danmark, der gør det muligt for kunden selv at lave fejemaskinen om til en snerydder. Et enkelt køretøj til mange opgaver Ströman Maskin AB fik ordren i august 2020. - Efter vi fik ordren, købte vi en Scania-lastbil fra Bilab i Kungälv, som efterfølgende sendtes til Bucher Municipal, vores opbygger i Danmark. De byggede lastbilen op, så den matchede kundens ønsker, og så kom den tilbage til os til klargøring. I juni i år leverede vi køretøjet, og efter lidt træning sammen med kunden er den nu ude og køre på gaderne, siger Magnus Rosland, der er ansvarshavende sælger hos Ströman Maskin AB. - Lige nu bruges bilen til fejning og slamsugning, og det kommer den fortsat til at gøre indtil vinteren kommer. Senere har vi forberedt køretøjet, så kunden selv kan skrifte fra et sommerkøretøj til et vinterkøretøj, så den i stedet for fejning kan bruges til snerydning og saltspredning, når vejret kræver det, siger Magnus Roslund. En bedre køreoplevelse Køretøjet er udstyret med en automatgearkasse fra Allison Transmission 4500 Series. Automatgearkassen er kalibreret til at klare lave hastigheder med hjælp fra Allisons autoriserede partner IM Transmission i Stockholm. Gearkassen er blot en af køretøjets mange detaljer, men det rette valg af gearkasse har stor betydning for helheden. - Vores kunde havde brugt andre gearkasser tidligere, men noget af det, som gjorde, at de satte pris på og valgte en gearkasse fra Allison, var, at denne kunne tilbyde jævne gearskift og sikre gode arbejdshastigheder for hvert anvendelsesområde. Maskinen kommer til at køre i bytrafik både om sommeren og om vinteren, så det var ekstra vigtigt for kunden, at den skulle kunne håndtere lavere hastigheder og være både komfortabel og sikker for chaufføren. Derfor er automatgearkassen fra Allison et godt valg, da det stort set bare er at træde på speederen og køre, påpeger Magnus Roslund. Om Allison Transmission:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |