Kommune rullede ud af året med ny tre-akslet lastbil

Onsdag 5. januar 2022 kl: 10:58
Af: Redaktionen

Lige inden udgangen af 2021 leverede Volvo Truck Center Taastrup en ny tre-akslet Volvo FM330 6x2 til Høje-Taastrup Kommune Driftsbyen

Kommune rullede ud af året med ny tre-akslet lastbil
På billedet er det til venstre driftsleder Anders Jensen og til højre chauffør Stig, som skal køre den nye Volvo-lastbil.
Bilen er opbygget med en HMF 2320 K-5 kran med fjernbetjening, grab og rotator samt et HMF LT 320 tre-vejs tippelad med pendelside i venstre side og automatbagsmæk. Den nye lastbil, der er opbygget hos HMF A/S i Roskilde, er leveret med en 330 hk motor, 12-trins I-Shift gearkasse, langt førerhus, el-hydraulisk styret løbeaksel, Volvo Dynamisk Styring mv.


Lastbilen er leveret med Volvo Blå-servicekontrakt, der blandt andet indeholder forebyggende vedligeholdelse og serviceplan.


Bilen er leveret af Claus Hofman fra Volvo Truck Center Taastrup.











Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.