Elektrisk varebil kører af samlebåndet på fabrik i Tyrkiet

Mandag 11. april 2022 kl: 11:54
Share  


Af: Redaktionen

Elektrisk varebil kører af samlebåndet på fabrik i Tyrkiet
Her ses en af de første E-Transit, der nu sendes ud til de europæiske kunder. (Foto: Ford)

I disse dage kører de første batteri-elektriske Ford E-Transit af samlebåndet på Ford's fabrik i Kocaeli Tyrkiet. Med godt 5.000 ordrer på den første fuldelektriske varebil fra Ford er der godt gang i fabrikken, hvor man i den kommende tid sender varebiler ud til kunder i hele Europa

Allerede inden de første Ford E-Transit var bygget færdig, var der kommet over 5.000 ordre på den nye elektriske varebil. Den store efterspørgsel har betydet, at fabrikken nu bruger al kapacitet på at producere E-Transit for at imødekommende efterspørgslen fra de europæiske kunder.


- Ford's Otosan fabrik i Kocaeli er hjertet af Ford's Transit-produktion i Europa. Vi tager hul på et nyt og elektrisk kapitel, der bygger videre på vores i forvejen stærke partnerskab. Dette er det første skridt i forvandlingen af den tyrkiske fabrik, der kommer til at spille en afgørende rolle i Ford's produktion af elektriske varebiler i Europa, siger Hans Schep, der er general manager, Ford Pro, Ford Europa.


Inden længe kan Ford E-Transit opleves på de europæiske veje, og i den forbindelse lancerer Ford sit verdensomspændende serviceprogram, Ford Pro. Serviceprogrammet skal tage hånd om kunderne i overgangen til en elektrisk fremtid, og skal samtidig gøre hverdagen mere effektiv og produktiv for Ford's varebilskunder.


Ford E- Transit roses for sin avancerede førerassistancesystemer og er allerede belønnet med guld af Euro NCAP, der som anerkendt og uafhængig crash-test myndighed, har lavet omfattende test af varebilen.
   

Ford E-Transit tilbydes i 25 forskellige varianter og vil blive tilbudt med motorydelser på 184 og 269 hk, og med batterier på 68 kWh, der giver en rækkevidde på op til 317 kilometer (WLTP) - ligesom den kan oplades fra 15 til 80 procent på 34 minutter ved en DC-hurtiglader med op til 115 kW.


Vil være en af de største batteri-fabrikker i Europa
For i endnu højere grad at kunne imødekomme efterspørgslen efter elektrificerede modeller, investerer Ford's tyrkiske fabrik, Otosan, nu to milliarder euro (cirka 15 milliarder kroner). Antallet af ansatte øges med omkring 3.000 personer for dermed at kunne skrue op for produktionen.


Tidligere i år fortalte Ford, at virksomheden arbejder på et nyt joint venture-selskab i Tyrkiet, som efter  planen skal anlægge en af de største fabrikker til produktion af batterier til elbiler i Europa. Målet er at begynde produktionen af fabrikken i 2025.


Ny Transit Custom: 100 procent elektrisk i 2023
Ford har for nylig afsløret sine planer for en elektrisk fremtid med et modelprogram på ni elektriske biler inden udgangen af 2024.


Transit Custom, der eksempelvis er populær i Danmark, vil også være tilgængelig i en fuldelektrisk udgave fra slutningen af 2023, mens en fuldelektrisk Transit Courier vil være tilgængelig i 2024. De to modeller vil også være tilgængelige i fuldelektriske personbilsvarianter i form af Tourneo Custom og Tourneo Courier.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.