Dansk virksomhed kører forrest med elektrisk slamsuger

Torsdag 2. juni 2022 kl: 12:08
Af: Redaktionen

Dansk virksomhed kører forrest med elektrisk slamsuger

Det blev familieejede LMJ A/S indgik på IFAT Messen i München den første aftale med Bucher Municipal A/S om køb af en emissionsfri elektrisk CityFlex C40e bygget på et elektrisk Volvo-chassis

Smilene var store, da Lykke Meyer Jensen, LMJ A/S, og Jacob Grindsted, Bucher Municipal, gav hinanden hånden på IFAT-massen og leveringen af den første elektriske CityFlex C40e. Det nye elektriske køretøj kommer ud at køre for LMJ A/S inden sommerferien.


- Vi har samarbejdet i mere end 50 år og gennem tre generationer, og det er derfor ekstra glædeligt, at det er netop LMJ A/S, der vælger at gå forrest med den nye teknologi, siger Jacob Grindsted og fortsætter:


- Der stilles stadigt større miljøkrav til køretøjer, der skal udføre opgaver i byzoner og derfor har vi på IFAT messen fuldt fokus på elektrificering. Den nye elektriske CityFlex C40e – baseret på kraftfuld batteriteknologi fra Volvo Trucks - er en milepæl for vores branche.


Bucher Municipal A/S præsenterer den nye elektriske CityFlex C40e ved et arrangement på Lillehøjvej i Silkeborg 16. juni.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.