Den fire-akslede skal køre med containere

Fredag 3. juni 2022 kl: 11:08
Af: Redaktionen

Den fire-akslede skal køre med containere

Vognmandsvirksomheden Kims Containerservice ved Kim Nørager i Frøstrup i Han Herred mellem Thy og Vendsyssel er rullet ud med en ny fire-akslet Volvo FM opbygget med hejs

Kims Containerservice ved Kim Nørager's nye fire-akslede Volvo FM har en seks-cylindret 500 hk Euro 6-motor med et maksimalt drejningsmoment på 2.500 Nm.


Gearkassen er en I-Shift, mens der bagude er en tandembagaksel med navreduktion og tandemakselløft. 


Kim Nørager har selv stået for opbygning og har givet den fuld gas med lys, lygter og plys i førerhuset. 


Bilen er eksempelvis udstyret med Work remote, sporassistent, lastindikator, LED-forlys, Navigation, ACC, tandemakselløft, Volvo Dynamisk Styring, motor-kabinevarmer, elektrisk solgardin og meget mere.


Opbyggerteam hos Volvo Truck Center i Aalborg har sammen med salgskonsulent Søren Kjær stået for slutopbygning og levering af lastbiler, der er opbygget med hejs hos Sawo.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.