Opbygningen er med kran og hejs - og kærre til køreplader

Mandag 1. august 2022 kl: 17:01
Af: Redaktionen

Opbygningen er med kran og hejs - og kærre til køreplader

Lastbilcentralen A/S i Ballerup har fået leveret en ny opbygning - en Scania R 590 opbygget med kran og wirehejs med en tre-akslet kærre opbygget til transport af køreplader

Kranen, der er monteret bag førerhuset, er en Hiab X-HiPro 362 EP-5 kran, som med fem hydrauliske udskud rækker 15.1 meter ud. Kranen er med faste støtteben og CombiDrive 3 radiostyring med seks funktioner. I venstre side af forvognen er der monteret en stige for nemmere adgang.


Wirehejset er et Sawo CLF326S-3W med en tipkapacitet på 22 ton og med styring fra førerhuset.


Sammen med opbygningen af forvognen har Sawo leveret en tre-akslet Nopa-kærre beregnet til transport af køreplader. Kærren har fire støtter i højre side, to i venstre og to bagerst. I venstre sider er der monteret fire faste stolper.


Lastbilcentralen A/S blev grundlagt i 1903, og har hjemsted i Ballerup.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.