Varebil med stor markedsandel kommer i elektriske modeller

Onsdag 21. september 2022 kl: 12:16
Af: Redaktionen

Varebil med stor markedsandel kommer i elektriske modeller

På transportmessen, IAA Transportation 2022 i Hannover, der havde første officielle åbningsdag tirsdag og kører frem til og med søndag 25. september, præsenterede Iveco en elektrisk udgave af sine Daily-varebiler, der er blandt de mest solgte i Europa

Iveco eDaily er tænkt som den "elektriske tvilling" til den kendte Daily og dækker varianter af mindre erhvervsbiler - herunder modeludgaver til arbejdsopgaver med høj belastning og karrosseriopbygninger. 


Iveco peger på, at den nye elektriske Daily bliver sendt ud på et marked, hvor både udbud og efterspørgsel er fokuseret på byleverancer. Iveco fremhæver også, at eDaily være et væsentligt bidrag til at fjerne CO2 fra transportsektoren.


Iveco om den nye eDaily:
  • Uden begrænsninger: emissionsfri, støjfri og restriktionsfri kørsel med bedre effektivitet og højere komfort
  • Ingen indskrænkninger: samme karrosserivarianter, lastkapacitet og ydeevne som Daily
  • Intet behov for at ændre processer og vaner: samme køreegenskaber og lasteevne samt op til 400 kilometers reel rækkevidde ved bykørsel
  • eDAILY er en pålidelig og økonomisk fordelagtig nulemissionsløsning til budbiler i byer samt til ethvert andet behov. Med eDAILY bliver karrosseriopbyggere også til en del af den elektriske revolution
  • eDAILY's produktivitet og brugervenlighed forbedres af et komplet af digitale og elektriske tjenester lige fra den mest velegnede ladeinfrastruktur til daglig energistyring eller fjerndiagnose og proaktiv vedligeholdelse til den nye GATE-"pay- per-use"-forretningsmodel


Iveco's Daily-serie dækker varebiler og mindre lastbiler i segmentet 3,5 til 7,2 tons.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.