Mors-vognmand valgte trækker med el-hydraulisk styret pusheraksel

Fredag 28. april 2023 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Mors-vognmand valgte trækker med el-hydraulisk styret pusheraksel

Volvo Truck Center i Viborg og Holstebro har opbygget en tre-akslet Volvo FH 500 6x2 sættevognstrækker med el-hydraulisk styret pusheraksel, 13-liters motor med 500 hk til Vognmand Niels Frederik Odgaard, der har hjemsted i Fredsø lidt vest for Nykøbing Mors

Lastbilen har et Globetrotter-førerhus med eksempelvis Komfort+pakke, udsynspakke++ med automatisk skift mellem køre- og nærlys samt adaptive LED-forlygter.

Trækkeren er også monteret med Volvo Dynamisk Styring med elektrisk motor på styrehuset. Systemet giver ekstra moment til reduktion af nødvendig kraft for drejning af rat, hvilket giver mere direkte styring og reducerer styrekraften med op til 85 procent.

På sikkerhedssiden er trækkeren med ACC med adaptiv fartpilot, advarsel mod kollision (FCW) og automatisk nødopbremsning (gælder både stationære objekter og objekter i bevægelse) og aktiv sporassistent.


Vognmand Niels Frederik Odgaard har derudover tilkøbt Volvo Guld-servicekontrakt, som giver fuld omkostningsstyring. En Volvo Guld-servicekontrakt inkluderer alle reparationer, slitage og forebyggende vedligeholdelse samt realtidsovervågning af lastbilens vigtigste komponenter døgnet rundt.
 

Vognmand Niels Frederik Odgaard's nye trækker skal køre med en Arla-mælketrailer.
 
 
Bilen er opbygget hos Volvo Truck Center i Viborg og Holstebro, solgt af Laurits Damgaard og leveret af Tonni Moslund Jensen.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.