Tre-akslet kærre er opbygget med hejs og skørterFredag 23. februar 2024 kl: 13:46 Af: RedaktionenRoerslevgaard Entreprenør ApS, der har hjemsted lidt nord for Nr. Aaby på Vestfyn, har fået leveret en ny tre-akslet Kel-Berg 3 hejseladskærre fra Lastas i Hedensted. Den nye hejseladskærre er blandt andet opbygget med lukkede cyklistværn og trekanter imellem aksler - og skørter bag den sidste aksel Om den nye kærre: Chassis-opbygning:
Kel-Berg kærren er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser, hvor første og tredie aksel er løftbare. Den nye hejseladskærre er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S. Roerslevgaard Entreprenør ApS har hjemsted i Asperup lidt nord for Nr. Aaby på Vestfyn. Virksomheden udfører entreprenør opgaver inden for eksempelvis jordregulering og jordflytning, anlæg, belægning og betonarbejde, nedbrydning, knusning og etablering eller reparation af kabler, vandledninger og fjernvarmerør. Derudover er virksomheden autoriseret kloakmester og tilbyder udlejning af diverse maskiner med fører. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |