Letvægtstrailer kan rumme 31 kubikmeter i kassen

Onsdag 28. februar 2024 kl: 10:43
Af: Redaktionen

Letvægtstrailer kan rumme 31 kubikmeter i kassen

DSV Transport A/S, der har hovedsæde i Roskilde og afdelinger Middelfart og Aarhus, hentede en vinterdag for ikke så lange tid siden en ny tre-akslet Kel-Berg letvægt tiptrailer hos Lastas i Hedensted

Om den nye letvægts Kel-Berg tiptrailer:

Chassis-opbygning:
  • Længdevanger opsvejst af finkornstål med specielle forstærkninger 
  • Cyklistværn i begge sider
 
Kasse-opbygning:
  • Siderne er fremstillet i 40 mm alu-profiler med 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside. Siderne er indvendigt beklædt med 10 mm kunsstofplader i højde på 1.250 mm
  • Forvæg af 5 mm alu-plade med kraftige forsmækforstærkninger
  • Bunden er fremstillet af 7 mm gennemgående alu-plade i speciel slidstærk kvalitet og beklædt med 15 mm kunststof
  • Indvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning
  • Plastikafdækning monteret på underkøringskofanger
  • Stigebeslag på venstre side inklusiv en tre meter stige
  • Kel-Berg plastværktøjskasser på venstre side
  • Bakkamera med lukkeklap 
  • Rullepresenning monteret på 70 mm alu-rør

Den nye letvægtstrailer er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med med tromlebremser. Første aksel er med lift, mens tredie aksel er tvangstyret. Traileren, der har en tilladt totalvægt på 42.000 kg, er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.


DSV Transport A/S blev etableret i 1976 af en gruppe vognmænd, der gennem fire årtier har tilbudt totalløsninger og rådgivning til bygge- og anlægsbranchen, samt asfalt- og betonindustrien. DSV Transport A/S leverer byggematerialer og grus til byggepladser, håndterer jord og affald, samt udlejer containere og andet udstyr. DSV Transport A/S råder over 400 lastbiler og mange forskellige specialkøretøjer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.