Batterielektriske lastbiler fra Kina kører ind på transportmesse i SverigeFredag 16. august 2024 kl: 13:56 Af: RedaktionenKinesiske BYD, der er blandt verdens største producenter af elektriske køretøjer - busser, biler og lastbiler - kørte ind på det svenske marked i foråret. Når transportmessen Elmia Lastbil åbner 21 august i Jönköping små to timers kørsel fra Göteborg, har BYD Trucks kørt et par batterielektriske lastbiler i stilling - både til at se på og til at prøvekøre
Der er tale om to modeller fra BYD Trucks en BYD ETH8, en BYD ETM6 og en BYD ETP3-varebil. Om det er batterelektriske biler, som man kan bygge sine drømme om mindre CO2-belastende transport på, får de besøgende på Elmia lejlighed til at se på. - Deltagelsen i Elmia Lastbil er et naturligt næste skridt i BYD Trucks' lancering i Sverige. Messen er et mødested for de vigtige spørgsmål, der berører branchen. Som en ledende aktør er BYD Trucks naturligvis med for at deltage i alle dialoger om elektrificering af transport. Vi er også glade for at kunne fremvise vores innovative produkter, siger Ludvig Almgren. Han er konstitueret administrerende direktør for Hedin Electric Mobility AB, der er distributør for BYD Trucks i Sverige. BYD Trucks har tre køretøjer med på sin stand i udendørsområdet på Elmia Lastbil - lastbilmodellerne BYD ETH8 og BYD ETM6 samt varebilen BYD ETP3. Der vil være mulighed for at prøvekøre BYD ETP3 på stedet. Om Hedin Electric Mobility AB:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |