Politi og forsvar etablerer midlertidigt militært område i EsbjergTirsdag 18. marts 2025 kl: 11:05 Af: RedaktionenSyd- og Sønderjyllands Politi har truffet aftale med Forsvaret om at etablere et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn fra onsdag 19. marts og nogle uger frem. Etableringen sker i sammenhæng med Værtsnationstøtte, hvor materiel med mere fra allierede styrker transporteres til Esbjerg og skal udskibes Det midlertidige militære område bliver bevogtet af soldater fra Hærhjemmeværnsdistriktet sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi. Der kan i perioder forventes øget trafik til og fra havneområdet. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at det midlertidige militære område befinder sig inden for den del af havneområdet, der i forvejen er ISPS-sikkerhedsområde (International Ship and Port Facility Security), hvor der ikke er offentlig adgang. I en del af perioden vil det midlertidige militære område også omfatte en del af havnebassinet. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |