Batteri-elektrisk lastbil får dansk premiere på transportmesse i HerningTirsdag 18. marts 2025 kl: 16:40 Af: Redaktionen![]() Iveco fejrer sit 50-års jubilæum på Transportmessen og viser for første gang i Danmark en ny elektrisk lastbil sammen med både historiske og moderne modeller Den batteri-elektriske lastbil er producentens nye S-eWay, der er fyldt med digitale værktøjer og assistentsystemer på linie med Iveco's dieselmodeller. - Iveco har altid været synonym med innovation og styrke, og på Transportmessen fejrer vi ikke bare vores historie, men sætter også et skarpt blik mod fremtiden. Vi viser, hvordan vi kombinerer styrke, komfort og digitale værktøjer for at gøre livet lettere for både den enkelte chauffør og flådeejeren, siger Mette Nielsen, der er Country Sales Manager hos Hedin Nordic Truck, der tidligere hed Iveco Danmark, men skiftede navn i forbindelse med, at den svenske Hedin-koncern overtog selskabet. Iveco lægger op til at give vognmænd og transportinteresserede en oplevelse, hvis de lægger vejen forbi Iveco's stand i Hal D. På standen vil Iveco vise fremtidens transportløsninger - og tage et kig tilbage til tidligere modeller - blandt andet er der mulighed for at tage plads i en Daily-model fra 1987 og den nyeste fra 2024 og på den måde opleve udviklingen inden for ergonomi og chaufførkomfort gennem 37 år. Iveco præsenterer følgende modeller på standen under transportmessen i Herning:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |