Let lastbil kører uden om vejafgiften med en totalvægt på 11,99 ton

Tirsdag 29. april 2025 kl: 20:39
Af: Redaktionen

Let lastbil kører uden om vejafgiften med en totalvægt på 11,99 ton

Iveco kan tilbyde en transportløsning med en let Eurocargo-lastbil med en tilladt totalvægt på 11,99 ton, hvilket betyder, at den kan køre uden om den nyligt indførte kilometerbaserede og CO2-afhængige vejafgift

Iveco fremhæver, at mellemklasselastbilen Eurocargo MY24 med en typegodkendt totalvægt på 11,99 ton er særligt velegnet til distributionskørsel. 


- Med Eurocargo giver vi vognmænd en reel mulighed for at undgå den nye vejafgift uden at gå på kompromis med hverken kapacitet eller driftssikkerhed, siger Kåre Neergaard, der er Head of Product & Marketing i Hedin Nordic Truck (tidligere Iveco Danmark). 


Størstedelen af statsvejnettet samt en stor del af det kommunale vejnet er omfattet af vejafgift - i alt omkring 10.900 kilometer.


- Selv ved distributionskørsel kan vejafgift hurtigt løbe op i mere end 20.000 kroner pr. bil, siger Kåre Neergaard. 


Han peger på, at Eurocargo i MY24-versionen med en tilladt totalvægt på 11,99 ton med en passende opbygning kan håndtere op til 18 paller-


- Og med automatgear, adaptiv fartpilot og moderne sikkerhedsteknologi er komfort og køreglæde helt i top. Du får stadig den driftssikre arbejdshest, som Eurocargo er kendt for - bare uden afgiften, siger Kåre Neergaard og fortsætter:


- For mange mindre og mellemstore vognmænd er det her en måde at tage kontrol over deres driftsomkostninger. Med Eurocargoen kan vi tilbyde en let lastbil med tunglastydelse.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.