Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøderOnsdag 2. juli 2025 kl: 10:07 Af: RedaktionenTirsdag trådte en lovændring i kraft, som giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage ved Storebæltsbroen, hvis de har en dom for ubetalte vejafgiftsbøder Kontrollen vil i praksis fungere ved, at:
Lastbiler på 12 tons eller derover har siden 1. januar i år skullet betale en kilometer baseret og CO2-afhængig vejafgift for at køre på store dele af det danske vejnet, og Sund & Bælt står for opkrævning og kontrol af vejafgiften. Langt de fleste - både danske og udenlandske - vognmænd betaler ifølge Sund & Bælt deres vejafgift korrekt. Tallene viser, at over 99,5 procent af de registrerede passager sker efter reglerne. Ifølge Sund & Bælt betaler under én procent af de udenlandske registrerede passager ikke en pålagt bøde inden fristen. For at sikre, at udenlandske vognmænd betaler for at køre i Danmark - og eventuelle bøder for ikke at have betalt - vedtog et flertal i Folketinget en lovændring, der trådte i kraft 1. juli. Den giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage over Storebæltsbroen, hvis de har fået en dom for ikke at betale deres vejafgiftsbøde. Betalingsanlægget ved Halsskov vil fungere som et kontrolpunkt, hvor udenlandske lastbiler med dom for ubetalt vejafgiftsbøde, vil blive nægtet passage, indtil bøden er betalt. Lidt om vejafgifterne:
Interesserede kan læse mere på vejafgifter.dk - klik her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |