Maskinstation på Lolland hentede fire-akslet tip-trailer i Østjylland

Tirsdag 21. oktober 2025 kl: 13:41
Af: Redaktionen

Maskinstation på Lolland hentede fire-akslet tip-trailer i Østjylland

Lastas i Hedensted har fornyligt leveret en ny fire-akslet Kel-Berg korn tiptrailer med et rumindhold på 59 kubikmeter i kassen til Halsted Maskinstation ApS, der har hjemsted på Lolland


Om den nye fire-akslede Kel-berg korn tip-trailer:

Chassisopbygning:
  • Længdevanger opsvejst af finkornstål
  • Stærke tværvanger og forstærkninger
  • Lukket cyklistværn begge sider i 600 mm højde
  • Tre-kanter imellem skærmene
  • Fire ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Første aksel er med liftfunktion, mens fjerde aksel er selvstyrende
  • Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil

 
Kasse-opbygning:
  • Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem
  • Tophængsler er flyttet 300 mm frem for at opnå 15 procent ekstra åbning ved aflæsning
  • Sider fremstillet i 40 mm alu-profiler med 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig godstykkelse. Siderne er beklædt med 10 mm kunststof i 1.250 mm højde, hvor de sidste 3.000 mm er med HD1000 slidstyrke
  • Bunden er fremstillet af 7 mm alu-plade beklædt med 15 mm kunststof, hvor de sidste 3.000 mm er med HD1000-slidstyrke
  • Kost- og skovlebeslag i venstre side
  • Plastikafdækning monteret på underkøringskofanger

Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.


Lidt om Halsted Maskinstation ApS:
Halsted Maskinstation ApS blev etableret i 1998 af Kristoffer Rasmussen, som på det tidspunkt havde afsluttet sin landbrugsuddannelse. Kristoffer Rasmussen etablerede maskinstationen med baggrund og erfaringer gennem sin far, Axel Rasmussen, der i mange år forud, havde drevet maskinstation for mange lokale landmænd med såning, mejetærskning, roeoptagning med mere. Halsted Maskinstation ApS har i dag fokus på optagning og levering af roer på Vestlolland. Derudover beskæftiger maskinstationen sig med eksempelvis gyllekørsel.





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.