Svensk lastbilproducent åbner produktionsanlæg i Kina - med kapacitet på 50.000 køretøjer årligt

Onsdag 22. oktober 2025 kl: 10:26
Af: Redaktionen

Svensk lastbilproducent åbner produktionsanlæg i Kina - med kapacitet på 50.000 køretøjer årligt

Scania, der har en historie, der går 134 år tilbage i tiden med rødder i både Skåne og Södertälje i Södermanland i Stockholms Län, indviede i sidste uge sit tredje globale industrielle knudepunkt - denne gang i Rugao i Jiangsu-provinsen i Kina. Med i investeringen og åbningen af anlægget vil Scania styrke sin globale tilstedeværelse og især positionerer virksomhedenpå verdens største lastbilmarked

Det nye industrielle anlæg i Rugao dækker 800.000 kvadratmeter og har en licenseret produktionskapacitet på 50.000 køretøjer om året. 


Det vil betjene både det kinesiske marked og udvalgte eksportmarkeder i Asien og andre steder. Fabrikken skaber omkring 3.000 nye lokale job og repræsenterer en samlet investering på 2 milliarder euro. 


Scania er den første vestlige originaludstyrsproducent (OEM), der har fået fuld produktionslicens til en helejet lastbilfabrik i Kina.


I forbindelse med indvielsen fremhæver Scania. At den nye lastbilfabrik i Rugao vil næsten udelukkende vil blive drevet af energi fra vedvarende energikilder - eksempelvis lokalt produceret biogas og certificeret grøn strøm. 


- Bæredygtighed er integreret i hver eneste del af vores nye fabrik i Rugao - fra energiforsyning til affaldshåndtering, siger Ruthger de Vries, der er præsident for Scania Industrial Operations Asia.


- Det handler ikke kun om at producere lastbiler. Det handler om at sætte en ny standard for effektive og bæredygtige industrielle operationer, påpeger han videre.


Scania, der har været til stede på det kinesiske marked for kommercielle køretøjer i 60 år, peger på, at Kina er verdens største lastbilmarked og et globalt center for innovation inden for transport, forbindelse, autonomi og elektrificering. 


Med det nye industrielle knudepunkt, herunder udviklingscentre i Rugao og Shanghai, vil Scania styrke sin lokale tilstedeværelse og evnen til at udvikle løsninger sammen med kinesiske partnere. Den strategiske investering bringer Scania tættere på kunder i Kina og øvrige lande i Asien, hvilket muliggør hurtigere leverancer, bredere specifikationsmuligheder og dybere samarbejde.


- Vores etablering i Rugao er mere end en fabrik. Den vil være en del af Kinas dynamiske innovationslandskab og drive Scania's egen udvikling, siger Christian Levin, der er administrerende direktør for Scania og Traton Group. Traton Group omfatter ud over Scania også MAN, International og Volkswagen Truck & Bus.


- Ved også at producere og udvikle lokalt kan vi udnytte Kinas hastighed og kreativitet, styrke vores globale kapaciteter og fremskynde overgangen til bæredygtig transport, siger han videre.


Scania introducerer dobbelt kommercielt tilbud til det kinesiske marked
Det nye industrielle knudepunkt er designet til at være en del af Traton Modular System (TMS), som gør det muligt for Scania og Traton Groups mærker effektivt at skalere, tilpasse og innovere på tværs af markeder, kundekrav og produktporteføljer. 


TMS tillader integration af særlige kinesiske teknologier og applikationer, der vil styrke Scania's lokale og globale konkurrenceevne.


Der planlægges to kommercielle tilbud: 
  • For det første Scania, bygget efter virksomhedens globale standard og tilpasset forskellige opbygninger - både trækkere og forvogne - med et bredt udvalg af serviceporteføljer
  • For det andet introduceres der ud over det globale Scania-tilbud en ny produktlinie af trækkere - Next Era - udviklet specifikt til Kinas konkurrenceprægede langtransport- og volumensegment

Next Era -produktlinien repræsenterer et nyt kapitel i Scania's kommercielle tilbud udviklet specifikt til det kinesiske marked. Selvom den bygger på Traton Modular System, er den designet til højvolumen-transportapplikationer med en standardiseret produkt- og serviceportefølje. TMS muliggør også, at specielle teknologier kan introduceres i Kina først og derefter udrulles globalt.


Leverancer fra produktionen i Rugao begynder i slutningen af 2025, og Next Era lanceres i første halvår af 2026.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.