Alle typer trafik på Øresundsbron kørte frem

Tirsdag 28. oktober 2025 kl: 11:28
Af: Redaktionen

Flere pendler over Øresundsbron, godstrafikken stiger, og fritidstrafikken slår rekord. Vejtrafikken over broen mellem Amager og Skåne steg med 6,4 procent i perioden januar - september sammenlignet med samme periode sidste år

- Trafikken over broen stiger og har aldrig tidligere nået de niveauer, vi har set i år. Så 25 år efter broens indvielse er forbindelsen vigtigere end nogensinde for pendlere, erhvervsliv og for oplevelserne på den anden side af sundet, siger Linus Eriksson, der er administrerende direktør for Øresundsbron.


Bilpendlingen over Øresundsbron steg i perioden januar-september med 9,8 procent sammenlignet med samme periode sidste år. I årets første ni måneder var der i gennemsnit 22.730 passager i døgnet over Øresundsbron.


- Pendlingen over Øresundsbron var stærk sidste år. Men pendlingsrejserne fortsætter med at stige. Særligt glædeligt er det, at det ikke kun bliver foretaget flere pendlerture, men også at flere mennesker pendler over broen, siger Linus Eriksson.


Alle tre sommermåneder satte nye trafikrekorder på Øresundsbron. Ud over en stærk fritidstrafik med rabataftalen ØresundGO, som steg med 7,2 procent sammenlignet med året før, sås også en tydelig stigning i kontanttrafikken, især drevet af flere tyske fritidskunder.


Lastbiltrafikken udgjorde i gennemsnit 1.668 passager om dagen, hvilket svarede til en stigning på 3,4 procent i forhold til samme periode sidste år.


Andelen af mindre CO2-belastende passager over Øresundsforbindelsen steg også. I september 2024 udgjorde el- og brintbiler 13,9 procent. Andelen er steget måned for måned til 19,3 procent i september i år, hvilket svarer til en stigning på 39 procent på ét år.


Udvikling af vejtrafikken i januar-september 2025


Trafik pr. dag 2025

Trafik pr. dag 2024

Udvikling i procent

Udvikling - (antal)

Personbiler*

20.608

19.332

6,6 %

1.276

ØresundGO

7.825

7.302

7,2 %

523

ØresundBUSINESS

2.690

2.628

2,4 %

62

ØresundPENDLER

5.953

5.422

9,8 %

531

Kontant

4.140

3.980

4,0 %

160

Godstrafik**

1.960

1.887

3,9 %

73

Lastbiler > 9 m

1.668

1.613

3,4 %

55

Varebiler 6-9 m

292

274

6,6 %

18

Busser

162

146

11,0 %

16

Totalt

22.730

21.365

6,4 %

1.365

Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2025. Togtrafikkens udvikling præsenteres i Øresundsindex/Trafikstatistik.

*  Personbiler inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik inkluderer alle godstransporter fra 6 meter.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.