Færdselsstyrelsen ændrer praksis med tilsyn for at skabe større effekt

Torsdag 18. december 2025 kl: 12:29
Af: Redaktionen

Færdselsstyrelsen ændrer praksis for tilsyn med virksomheder, der har en fælleskabstilladelse efter gods- og buskørselsloven. Ved at indføre et risikobaseret tilsyn med transportvirksomheder, vil Færdselsstyrelsen skabe større effekt

Fra torsdag 1. januar 2026 ændrer Færdselsstyrelsen praksis for tilsyn med transportvirksomheder, der har en fællesskabstilladelse efter gods- eller buskørselsloven. Fremover gennemfører Færdselsstyrelsen risikobaserede tilsyn.


Det betyder, at virksomheder kun bliver udtaget til tilsyn, hvis der er forhold, der giver anledning til at vurdere, om kravene til tilladelsen fortsat er opfyldt.


Formålet er at føre tilsyn dér, hvor det har størst effekt - og samtidig reducere unødige forstyrrelser for de vognmænd, der følger reglerne og har styr på deres virksomhed.


Færdselsstyrelsen fører tilsyn med virksomheder medfælleskabstilladelse, for at:
  • sikre, at virksomheden stadig opfylder kravene for at have en tilladelse til gods- eller buskørsel
  • bidrage til fair og sikker transport i Danmark og EU
  • beskytte chauffører og andre trafikanter

Når Færdselsstyrelsen udtager en virksomhed til tilsyn, kontrollerer styrelsen, om alle betingelser for tilladelsen er opfyldt.


Med det risikobaserede tilsyn udtager Færdselsstyrelsen virksomheder, hvor styrelsen vurderer, at der er en øget risiko for, at virksomheden ikke længere opfylder kravene til deres tilladelser.


Vurderingen sker ud fra tre parametre:
  • Antallet af overtrædelser - jo flere registrerede overtrædelser, desto højere risiko
  • Overtrædelsens alvor - alvorlige overtrædelser vægter tungere end mindre alvorlige overtrædelser
  • Overtrædelser set i forhold til virksomhedens størrelse - vurderet i forhold hvor mange køretøjer virksomheden har

Færdselsstyrelsen kan også udtage virksomheder til tilsyn på baggrund af konkret mistanke om andre typer af overtrædelser. Det er for eksempel, hvis Færdselsstyrelsen modtager en klage eller konstaterer, at virksomheden har alvorlige økonomiske problemer.


Interesserede kan læse mere i Færdselsstyrelsens vejledning om det risikobaserede tilsyn med transportvirksomheder her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.