RETTEN I NYKØBING FALSTER:

Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak

Fredag 13. marts 2026 kl: 10:39
Af: Redaktionen

Torsdag afsagde en dommer ved Retten i Nykøbing Falster dom i en sag, hvor en 41-årig lastbilchauffør fra Litauen stod tiltalt for at have smuglet 125 kg kokain ind i Danmark via Rødby. Kokainen var gemt i en ombygget tank på lastbilen

Den 41-årig litauiske lastbilchauffør blev idømt 13 års fængsel og udvist med et indrejseforbud for bestandigt - og ankede dommen umiddelbart efter.


SydSjællands og Lolland-Falster Politi oplyser, at den 41-årige chauffør kørte i land med sit lastvognstog fra færgen i Rødbyhavn torsdag 24. april sidste år. Vogntoget havde en almindelig last til et dansk firma med tilhørende fragtpapirer. Men da politiet havde en mistanke om, at der kunne være andet end den ordinære last, blev vogntoget udtaget til kontrol.


En af politiets narkohunde fik under kontrollen færten af den skjulte kokain ved en dieseltank, hvorefter vogntoget blev kørt til Toldstyrelsens undersøgelsesgarage for scanning. Her blev der konstateret noget fast materiale, der lå ii den pågældende tank, hvorefter den blev afmonteret. Det viste sig, at tanken var ombygget, og at der var skjult 125 kg kokain i en særlig del af tanken.


Under sagen viste det sig, at det litauiske vognmandsfirma, som den 41-årige chauffør kørte for, efterforskes på baggrund af tilsvarende sager i andre europæiske lande. 


Udlændingekontrolafdeling, UKA Øst, har efterforsket sagen og har primært koncentreret sig om samarbejde samarbejde med udenlandske myndigheder forskellige steder i andre europæiske lande samt tekniske undersøgelser.  



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.