Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procentTirsdag 9. juni 2026 kl: 13:47 Af: RedaktionenRenault Trucks har introduceret en ny DE13 R-motor og en ny generation af Optidriver-gearkasser samt nye førerassistentsystemer til sine sine T-, T High-, C- og K-serier. Med de nye motorer og gearkasser har Renault Trucks opgraderes drivlinerne i de nævnte lastbilmodeller med en brændstofbesparelser på op til fire procent sammenlignet med den tidligere generation. De nye drivliner, der er kompatible med HVO og B100-brændstoffer og dermed bidrager til CO2-reduktion, forbedrer samtidig lastbilens ydeevne og kørekomfort
- Grøn omstilling af vejtransport bygger på flere komplementære tiltag. Samtidig med, at vi accelererer udviklingen af vores elektriske tilbud, fortsætter vi med at forbedre energieffektiviteten i vores køretøjer med forbrændingsmotor for at hjælpe vores kunder med at reducere deres brændstofforbrug, CO2-udledning og de samlede omkostninger. De nye drivliner er et konkret eksempel på denne tilgang, siger Antoine Duclaux, der er administrerende direktør for Renault Trucks. Større energieffektivitet og kørekomfort DE13 R, der fås i versioner med op til 540 hk og 2.800 Nm drejningsmoment, er udviklet med nye materialer, herunder højstyrke-gråt støbejern og kompaktgrafitjern, som giver større robusthed og holdbarhed. Renault Trucks fremhæver, at de nye DE13-motoren har flere tekniske forbedringer, der er designet til at optimere forbrændingen og reducere energitab. Det maksimale cylindertryk kan nå 250 bar, mens et nyt brændstofsystem med en ekstern højtryksbrændstofpumpe forbedrer indsprøjtningspræcisionen og motorens effektivitet. DE13 R er som standard udstyret med en kraftigere motorbremse (Optibrake+), der øger kørekomfort og forbedrer kontrollen over køretøjet - især i kuperet terræn. Motoren er koblet sammen med en ny generation af Optidriver-gearkasser, som integrerer den nyeste styringssoftware og optimerede gearskiftemuligheder. Gearskift er op til 20 priocent hurtigere og betydeligt mere smidige end på den tidligere generation. DE13 R-motoren overholder også NNR3-standarden for støjemissioner, hvilket bidrager til et lavere støjniveau. Den nye drivlinje udnytter også teknologier til reduktion af brændstofforbruget:
Aerodynamiske optimeringer supplerer forbedringerne for at optimere luftgennemstrømningen og udnytte reduktionerne i brændstofforbruget fuldt ud. Afhængigt af anvendelsen giver den nye generation af motorer besparelser på brændstof og CO2-udledning på op til fire procent sammenlignet med den tidligere generation. For maksimal energibesparelse og produktivitet tilbyder Renault Trucks også en Smart Racer2-version med hele pakken af energieffektive forbedringer:
Lastbilerne er desuden udstyret med funktioner, der forbedrer de daglige kørselsforhold, herunder Smart Steering, som øger retningsstabiliteten og integrerer førerassistentsystemer, der kan holde køretøjet i vognbanen samt automatisk tilpasse afstanden til forankørende trafik. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |