|
LETBANEN I ODENSE:
Dokumentation for sikkerheden ved to gangbroer er sendt af stedTorsdag 18. juni 2026 kl: 12:41 Af: Jesper ChristensenOnsdag afsluttede den uafhængige assessor sin gennemgang af den dokumentation, som Nyt OUH-projektet har overleveret i forhold til sikkerheden ved gangbroerne, der fører over letbanesporet. De to gangbroer havde for over en måned siden fået fjernet en understøttelse, der indgik som en forudsætning for sikkerhedsgodkendelsen af letbanen i Odense. Derfor blev der fratag 22. maj lukket for, at letbanetogene kunne køre under broerne Odense Letbane oplyser, at dokumentationen efterfølgende er givet videre til letbaneoperatøren Keolis, som efterfølgende har sendt materialet videre til Trafikstyrelsen med henblik på at opnå sikkerhedsgodkendelse og dermed tilladelse til at genoptage letbanedrift på hele strækningen. Hos Odense Letbane vurderer man, at letbanedriften mellem Tarup og Hjallese tidligst vil kunne genoptages i slutningen af denne uge. Interesserede kan i nedenstående artikler læse, hvad vi har skrevet om letbanedriften i Odense de seneste uger.
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |