Spirituspåvirket lastbilchauffør påkørte lyssignal, lygtepæl - og personbilMandag 10. august 2026 kl: 12:30 Af: RedaktionenOmkring klokken halv fire søndag morgen fik Midt- og Vestsjællands Politi en melding om, at en lastbil med påhængsvogn havde ramt lyssignal, lygtepæl og personbil på Frederiksborgvej i Roskilde Føreren af vogntoget - en 64-årig mand fra Odense, var kommet kørende i nordgående retning ad Frederiksborgvej, hvor han drejede til højre ad Vestre Kirkevej, hvor han påkørte et lyssignal inde på fortovet. Herefter kørte han ind i en lygtepæl og efterfølgende i en personbil, der holdt parkeret på en parkeringsplads. Personbilen blev totalskadet ved mødet med vogntoget. Politiet fik meldingen om uheldet fra 53-årig mand fra Frederiksberg, der havde overværet hele forløbet. Politiet sendte en patrulje til stedet. Da lastbilchaufføren var påvirket af alkohol, blev han sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |