Lille elbil kan bygges om til varebilOnsdag 12. august 2026 kl: 16:02 Af: Redaktionen![]() Hyundai Inster kan indrettes som varebil. (Illustration: Hyundai) Hyundai's lille elbil, Inster, har markeret sig som en fleksibel løsning til indretning og ombygning og skiller sig samtidig ud som en af de få elektriske modeller i segmentet, der opfylder de nødvendige krav til van-ombygning
Hyundai fremhæver, at Inster-modellen er særligt relevant i et segment, hvor fysiske krav til kabineindretning begrænser antallet af egnede elbiler som van-modeller. Den lille el-bils kompakte, men rummelige konstruktion gør det muligt at udnytte kabinepladsen effektivt, hvilket er en væsentlig fordel ved ombygning til erhvervsbrug, servicekøretøjer og specialiserede transportløsninger, hvor både pladsudnyttelse og funktionalitet er væsentligt. Inster er den mest solgte personbil i segmentet op til 2.400 kg ombygget til varebil og har en samlet førsteplads på markedet i perioden fra 1. januar til 31. juli 2026. - Vi ser en tydelig interesse fra kunder, der vælger Inster netop fordi, platformen lever op til de krav, der stilles ved van-ombygning. Det er en platform, der giver reel anvendelighed i praksis - ikke bare på papiret, siger Annegrethe Skovby, PR Manager hos Hyundai Danmark og peger på, at Hyundai Inster som varebiil er en veludstyret elbil, der fås i to udstyrsvarianter: Essential og Advanced, som begge tilbydes i to forskellige batteristørrelser: Standard Range og Long Range. Standard Range-versionen med et 42 kWh-batteri har en opgivet rækkevidde på op til 327 km på en opladning, mens Long Range-versionen har et større 49 kWh-batteri med op til 370 km rækkevidde. Begge batteristørrelser understøtter lynopladning (DC-ladning) med op til 120 kW. Under de optimale forhold kan batteriet oplades fra 10 til 80 procent på cirka 30 minutter - uanset batteristørrelse. Hyundai oplyser, at biilerne Kona Electric, Ioniq 5 og Ioniq 9 kan leveres som van-modeller. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |