Chauffører i lange vogntog har fået plads til at koble om ved OdenseTorsdag 17. september 2026 kl: 11:01 Af: Jesper Christensen![]() En ny omkoblingsplads ved ved Tietgenbyen i den sydøstlige del af Odense tæt på Motorvej E20 giver chauffører i lange vogntog bedre mulighed for at koble om. (Foto: Vejdirektoratet) Vejdirektoratet åbnede i denne uge en ny omkoblingsplads ved Tietgenbyen i den sydøstlige del af Odense tæt på Motorvej E20, hvor afkørsel 48 også hedder Tietgenbyen. Pladsen giver transportører bedre muligheder for at benytte de længere EMS2-vogntog og dermed transportere mere gods med hvert vogntog Vejdirektoratet har været i gang med at anlægge den nye omkoblingsplads, der er etableret som led i udvidelsen af forsøgsordningen med EMS2-vogntog, også kaldet dobbelttrailere, siden sidste efterår. På pladsen kan chauffører, der kører i dobbelttrailer-vogntog, koble dele af deres vogntog fra eller til, inden de fortsætter ud på det øvrige vejnet. På pladsen er der afmærket 34 meter lange båse, hvor omkoblingen kan finde sted. - Vi ved, at omkoblingspladsen ved Odense har været længe ventet blandt vognmænd og distributører. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan åbne pladsen og derved give transportbranchen endnu bedre adgang til EMS2-vejnettet, siger Martin Frimann Mortensen, der er projektleder i Vejdirektoratet. Den nye omkoblingsplads er åben for alle transportører, der kører med EMS2-vogntog. Lidt om dobbeltrailer-vogntog og omkoblingspladser:
Lidt om EMS-vogntog:
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |