Entreprenørbil fra Holland vinder pris i IrlandOnsdag 28. oktober 2026 kl: 13:59 Af: Redaktionen![]() (Illustration. DAF Trucks) DAF's fire-akslede DAF XDC-entreprenørbil med træk på de to bagerste aksler er blevet kåret som "Construction Truck of the Year 2027" ved Fleet Transport Awards i Irland Dommerpanelet ved Fleet Transport Awards i Irland bestod af fagfolk fra branchen, transportvirksomheder og fagjournalister inden for erhvervskøretøjer. Jarlath Sweeney, juryformand for Fleet Transport Awards, fremhævede, at DAF's XD serien er en sikker vinder uanset segmentet: regional transport, bykørsel og også inden for byggesektoren. DAF XDC 8x4 har med to styrende foraksler og en robust tandemaksel med enkelt- eller navreduktion en totalvægt på op til 44 ton, hvilket gør lastbilen egnet til at blive opbyggert med tip, betonkanon eller andre typiske entreprenøropbygninger. DAF XDC har udvendigt et robust, sort gitter, en kølerbeskyttelsesplade og en stålkofanger, mens den store frihøjde (40 cm) og store tilkørselsvinkel (25 grader) letter kørsel under vanskelige forhold. DAF XDC fås også i 4x2 og 6x4 trækker- og forvognskonfigurationer med Paccar MX-11 motor, som leverer 270 kW/370 hk, 300 kW/410 hk eller 330 kW/450 hk. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |