Den fire-akslede tip-trailer rummer 61,5 kubikmeter
Onsdag 13. november 2019 kl: 11:12
Af: Redaktionen
Lastas i Hedensted levede fornyligt en ny fire-akslet Kel-Ber tip-trailer med en 61,5 kubikmeter kasse med automatisk rullepresenning og sider, der kan åbnes, til vognmandsforretningen Sejer & Sønnichsen A/S i Byllerup-Bov tæt ved landegrænsen til Tyskland
Sejer & Sønnichsen A/S’ nye tiptrailer er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejst i boks-profil med stærke tværvanger og forstærkninger, og med lukkede cyklistværn i begge sider.
Selve tip-kassen, der er bygget op af 40 mm alu-profiler, har en udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, som også fungere som bagdøre. I bagklappen er der monteret en kornlem. Bunden er fremstillet af 7 mm alu-plade beklædt med 15 mm kunststof. Siderne er beklædt med 10 mm kunststof.
Forrest er der monteret en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Venstre side er øverst opbygget som en tre-delt nedfældbar side, der er ca. 9.000 mm lang og 600 mm høj. Kassen er også monteret med en vibrator.
I højre side på chassiset er der monteret stigebeslag med tilhørende stige. I venstre side er der monteret en rustfri værktøjskasse og beslag til kost og skovl.
Traileren er leveret med fire ni-tons luftaffjedrede aksler, hvor første aksel er løftbar og fjerde aksel er både løftbar og selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- Vognmand i Dalmose tog to tre-akslede med sig hjem
- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |