Klik venligst



Forsiden
      

Tysk producent for pris for sine fremsynede udviklingsidéer

Mandag 30. november 2020 kl: 11:36
Share  


Af: Redaktionen

Mercedes-Benz har vundet 2021-udgaven af den internationale Truck Innovation Award for sine elektriske løsninger med en batterielektrisk eActros-lastbilserie, der går i serieproduktion i 2021, samt brint-lastbilen Mercedes-Benz GenH2, som efter planen skal begynde kundetest i 2023. Prisen, der anerkender den teknologiske forandring, som lastbilbranchen gennemgår i disse år, uddeles af organisationen International Truck of the Year - IToY

Prisen blev mandag symbolsk overrakt via en video-ceremoni til Martin Daum og Sven Ennerst - henholdsvis topchef og chef for produktudvikling hos Daimler Trucks.


Med 128 point vandt Mercedes-Benz’ elektriske lastbilkoncepter afstemningen foran Volvo Trucks’ elektriske løsninger til tung transport, samt DAF's anden generation af CF Electric-modellen.


Juryen, som har haft lejlighed for både at studere den tidlige prototype af eActros-serien og den seneste, næsten produktionsklare udgave, fremhæver den batteri-elektriske lastbils egenskaber til distributionskørsel og dens køreegenskaber. Desuden får lastbilen ros for den smidige overgang, den har gennemgået fra traditionel forbrændingsmotor til den nye drivline.


IToY-juryens medlemmer lægger i øvrigt vægt på Mercedes-Benz’ tilgang til elektrificering med en klar langsigtet strategi baseret på en global og modulariseret elektrisk drivline-platform og intern udvikling af alle centrale komponenter. Det er en bred serie af løsninger, der foreløbig spænder fra eActros til den batterielektriske eActros Long Haul, samt brint/brændselscelle-lastbilen GenH2 til fjerntransport.


- At skabe CO2-neutral transport kræver en hurtig udvikling af elektriske lastbiler med batterier og brændselsceller. Denne udvikling skal støttes af en langsigtet strategi for elektrificering, og det er præcis, hvad Mercedes-Benz Trucks gør, siger Gianenrico Griffini, der er formand for IToY-juryen, som består af en gruppe på 24 lastbil-journalister fra europæiske transportmedier og et associeret medlem fra et sydafrikansk transportmedie.


- Mercedes-Benz GenH2-projectet er et foregangsbillede i lastbilindustriens bestræbelser på at forvandle brint-visioner til konkrete lastbilserier. GenH2 er mere end en konceptlastbil og er allerede præsenteret med præcise specifikationer på, hvordan man vil nå målet om at lancere en brint-lastbil til fjerntransport inden for en relativt kort og realistisk tidsramme. Med GenH2-projektet tager Mercedes-Benz et nyt skridt i at løfte elektrificeringen af transportbranchen til det næste - og nødvendige - niveau og implementere elektrisk og brint-drevne lastbiler i det tunge lastbil-segment, siger det danske IToY-medlem, Rasmus Haargaard, der er redaktør på Lastbil Magasinet.


Om Truck Innovation Award:
  • Truck Innovation Award er indstiftet af den internationale IToY-jury, som består af en gruppe på 25 lastbil-journalister fra transportmedier i Europa og Sydafrika
  • For at være kandidat til titlen skal lastbilen rumme innovative løsninger, som bidrager til at forbedre effektiviteten i vejtransporten og/eller at nedbringe den miljømæssige påvirkning af samfundet, som vejtransport skaber. Det kan eksempelvis være i form af en alternativ drivline, alternativt brændstofsystem, autonom kørsel eller andre nytænkende løsninger. Der skal være tale om en ”køreklar” lastbil, om end den ikke behøver at være i serieproduktion
  • Juryen består af en gruppe på 24 lastbil-journalister fra europæiske transportmedier og et associeret medlem fra et sydafrikansk transportmedie. Danmark er repræsenteret ved Lastbil Magasinets redaktør, Rasmus Haargaard




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bagtipkærren er tre-akslet og har to tårne
- Svensk lastbilmærke får ny salgskonsulent i Aarhus
- Lastbilmarkedets nummer et har fået ny salgschef
- Maskinkærren er i den lette ende
- Holstebro-vognmand rækker godt 15 meter med ny kran i mellemklassen
- Tysk trailerproducent lancerer dynamisk trailer
- Entreprenørforretning i Vestjylland tipper med ny tre-akslet kærre
- Kærre og container skal bruges til anlægsarbejde
- Budcentral har fået en ny to-akslet trækker
- Vognmand fra Vendsyssel har hentet ny vogn og vognkasse søndenfjords
- Flytteforretning har materiel til mere end traditionelle flytninger
- Vognmand i Frederiksværk har fået nyt værktøj

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst