Forsiden
      

Svensk lastbil med 500 heste vinder i tyske sammenligningstest

Torsdag 19. maj 2022 kl: 10:31
Share  


Af: Redaktionen

Svensk lastbil med 500 heste vinder i tyske sammenligningstest

I flere sammenligningstests udført af uafhængige tyske lastbilmagasiner har Volvo FH med I-Save vist sig som vinder på brændstoføkonomi målt på kombinationen af diesel- og AdBlue-forbrug - også selvom den testede FH-lastbil ikke var udrustet med de seneste opdateringer af brændstofbesparende udstyr

- Når man investerer i en ny lastbil, er det vigtigere end nogensinde før at se nøje på lastbilens samlede energiforbrug, siger Peter Franzén, der er produktchef for motorer hos Volvo Trucks.


Udtalelsen kommer i en tid, hvor prisen på diesel og AdBlue er steget markant.
Vinder på brændstoføkonomi i flere testsDe store, uafhængige tyske fagmagasiner "Trucker" og "Transport" udførte for nylig sammenligningstests af Volvo FH 500 med I-Save mod andre store europæiske konkurrenters lastbiler. Volvo'en kom ud som vinder i begge tests på brændstoføkonomi, når man ser på det samlede forbrug af både diesel og AdBlue. På trods af det lave forbrug holdt Volvo’en også en høj gennemsnitshastighed i ”Truckers” test, og i ”Transports” test slog den konkurrenterne på hastighed.


- Volvos ingeniører har formået at kombinere høj hastighed med et meget lavt brændstofforbrug, hvilket er en fantastisk præstation. Man skal ofte vælge det ene eller det andet, men vi har bevist, at man kan kombinere økonomi og ydeevne, siger Peter Franzén og fortsætter:


- Endnu mere imponerende er det, at vi formåede at være bedst med hensyn til brændstoføkonomi i begge test, selv om den testede FH-lastbil ikke var udrustet med vores seneste opdateringer af brændstofbesparende udstyr, der vil sænke brændstofforbruget med yderligere et par procentpoint.


Forbedringer sparer op til 13 procent på brændstofomkostninger
Den testede Volvo FH var udrustet med såkaldt I-Save-specifikation. Det er en variant, der kombinerer forskellige drivline- og softwarefunktioner for at forbedre brændstoføkonomien mest muligt. 


Hjertet i I-Save er turbocompound-motoren, der gør det muligt at køre med lavere motoromdrejninger i højere gear i længere tid ad gangen. Med de nyligt lancerede forbedringer kan I-Save samlet bidrage med op til 13 procent forbedring af brændstoføkonomien sammenlignet med brændstofforbruget, da modellen blev introduceret i 2019.


- For at forbedre brændstofeffektiviteten har vi nu løftet vores Volvo FH med I-Save et niveau højere og optimeret motoren yderligere. I betragtning af de historisk høje energipriser, som vi ser på markedet netop nu, kunne timingen ikke være bedre, fremhæver Peter Franzén.


Fakta om de nye opdateringer:

Motorernes forbrændingsproces er blevet yderligere forbedret ved at tilpasse brændstof-injektorerne, kompressionen og knastakslen specifikt til motorernes nye stempler med opdateret Wawe Piston design. Den samlede vægt og indre friktion i motoren er også blevet reduceret, og både den højt ydende turbolader og oliepumpe er blevet opgraderet. Selv olie-, brændstof- og luftfiltrene er blevet yderligere forbedret med patenterede løsninger for at få bedre ydeevne.

Den opdaterede turbocompoundmotor arbejder sammen med den intelligente og automatiserede I-Shift-gearkasse, der skifter gear op til 30 procent hurtigere. Den hurtigere respons bidrager til yderligere at forbedre brændstoføkonomien, køreegenskaberne og smidigheden under kørslen. 

Volvo I-Torque er en ny, intelligent momentsoftware, der øger energieffektiviteten ved at analysere de vejtopografiske data ved hjælp af I-See-funktionen og tilpasse kørslen til den aktuelle rute. I-See bruger information om den planlagte rute til at udnytte lastbilens bevægelsesenergi bedst muligt ved kørsel i kuperet terræn. Den nye I-Torque software optimerer både gearvalg og motorens drejningsmoment. Funktionen ser på vejen forude og evaluerer topografien i forhold til køretøjets vægt. Dermed kan softwaren præcist bestemme, hvor meget drejningsmoment motoren har brug for og hvornår for at køre med den absolut bedste brændstofeffektivitet.

Ved kørsel over lange afstande spiller lastbilens aerodynamik en vigtig rolle for brændstof-økonomien. Derfor har Volvo også foretaget forskellige ændringer for at forbedre luftstrømmen omkring lastbilen, herunder snævrere åbninger foran på førerhuset samt længere dørpaneler nederst på dørene.
Samlet giver forbedringerne bedre brændstoføkonomi og lavere samlede omkostninger.


De konkurrerende lastbilmodeller i testen i magasinet Trucker:
  • Volvo FH 500 TC - 1442 point
  • Scania 500 S Super - 1437 point
  • MAN TGX 18.510 - 1432 point
  • Mercedes-Benz Actros 1851 - 1383 point



Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbil- og buskoncern vil producere batterier i stor skala på fabrik i Nürnberg
- Ressourcecenter på Amager får batteridrevet kroghejs på el-lastbil
- Køletrailer er leveret uden kølemaskine
- Biogaslastbil udledte 195 kg CO2 over 3.460 kilometer
- Tysk transportkoncern investerer i brintelektriske lastbiler
- Ny hollandsk lastbilserie får premiere på transportmessen i Hannover
- Medarbejdere blev hædret med et gyldent rat
- Posten i Norge kører gods i Stavanger med svensk el-lastbil
- Vognmand giver sig i kast med en ny tre-akslet gardintrailer
- Transportfirma i Vejen sender ny linktrailer ud på - gader og veje
- Midtjysk vognmand valgte gardintrailer med fast tag
- Svensk olieselskab har bestilt 220 kassevogne og lette lastbiler til udlejning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst