Elektrisk lastbil har en totalvægt på op til 80 ton
Mandag 14. september 2026 kl: 15:43
Af: Redaktionen
Volvo Trucks har præsenteret en tung batteri-elektrisk Volvo FH med en totalvægt på op til 80 ton. Opbygget til et vogntog med en totalvægt på 64 kan den batteri-elektriske lastbil ifølge Volvo Trucks række op til 450 kilometer på en opladning
Den nye batteri-elektriske lastbil er udviklet til at vogntog med en totalvægt på op til 80 ton. Hos Volvo Trucks fremhæver man, at det er en ny standard for tunge elektriske vogntog, der åbner for at elektrificere endnu mere krævende transportopgaver.
- Vi er stolte af at præsentere endnu en fantastisk lastbil uden udstødningsemissioner, der er skræddersyet til virkelig tunge læs og lange distancer. Kombineret med hurtig opladning tror vi, at mange kunder vil være interesserede i denne nye lastbil, siger Jan Hjelmgren, der er Senior Vice President Product Management hos Volvo Trucks.
Udviklet til tung transport
Den nye lastbil er i kombination med et påhængskøretøj designet til markeder, der opererer med tungere vogntogsvægt end det europæiske gennemsnit.
Ved en totalvægt på 64 ton for forvogn og påhængsvogn, der ikke er ualmindeligt for tung lastbiltransport i Norden, er rækkevidden op til 450 kilometer på en enkelt opladning.
Ved en totalvægt på 74 og 76 ton, som er tilladt i henholdsvis Sverige og Finland, er rækkevidden op til 420 kilometer.
Salget begynder i Sverige, Norge, Finland, Danmark, Holland og Schweiz, og den nye Volvo FH Electric-forvogn vil blive rullet ud gradvist på disse markeder fra begyndelsen af 2027.
- Høje totalvægte inden for lastbiltransport reducerer både transportomkostninger og miljøpåvirkning. Hvis vi også elektrificerer disse transporter, tager vi et vigtigt skridt mod mere bæredygtig transport, siger Jan Hjelmgren.
Tekniske detaljer:
- Den nye batteri-elektriske Volvo FH-forvogn har det samme drivsystem, som findes i den nye generation af el-drevne FH-, FM- og FMX-lastbiler, som Volvo Trucks lancerede i april
- Lastbilen kan oplades med Megawatt Charging System (MCS) eller CCS2. De opdaterede batterier med længere levetid leverer 640 kWh brugbar energi
- Volvo Trucks har udviklet et opdateret batteriovervågningssystem samt forbedret isolering, der er egnet til koldere klimaer, så batterierne kan fungere mere effektivt og med mindre kapacitetstab, når temperaturen falder
- Med den nye model introducerer Volvo Trucks navreduktionsaksler, så forvognen kan bruges til transportopgaver, der kræver bedre frihøjde under akslerne, samtidig med at er lettere at sætte i gang med tungt læs - eksempelvis transport af tømmer eller anlægsarbejde
- Volvo FH Electric/FH Aero Electric forvogn med udvidet rækkevidde Egnet til langdistance- og regionaltransport med behov for høj nyttelast
- Totalvægt på op til 80 ton
- Eksempel på rækkevidde: Op til 420 kilometer på en enkelt opladning ved en totalvægt på 76 ton
- 680 kW megawatt-opladning (MCS) - 20 til 80 procent på ca. 36 minutter eller 360 kW CCS2 (Combined Charging System) - 20 - 80 procent på ca. 70 minutter
- Elektrisk kraftudtag (e-PTO) Førerhus - alle Volvo FH-førerhuse undtagen XXL-førerhuset. Både standard- og Aero-kabiner er tilgængelige Gearkasse: 8-trins transmission udviklet til el-motorer
Volvo Trucks gør opmærksom på, at rækkevidden afhænger af eksterne forhold som vejr og vindmodstand samt andre faktorer som lastbilens totalvægt og førerens kørestil.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Elektrisk lastbil har en totalvægt på op til 80 ton
- Vestsjællandsk vognmandforretning har hentet fire-akslede korn tip-trailere i Østjylland
- Lastbil med batterier bag førerhuset rækker op til 720 kilometer
- Svensk lastbilproducent introducerer en ny dynamisk modelserie
- Bestanden er vokset med 2,4 procent på et år
- Kinesisk producent har vare- og lastbiler til Europa med på messe
- Modelrækken er blevet helt elektrisk
- Fire-akslet tip-trailer er sendt til Karise
- Nyt vogntog med kran har 600 heste i 17-liters motor
- Korntiptrailer kan rumme 61,5 kubikmeter
- Tunge elektriske lastbiler rækker længere
- Fem eleltriske og en diesel er på de franske program i Hannover
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





