Klik venligst



Forsiden
      

Svensk lastbil vinder grøn pris

Fredag 28. marts 2025 kl: 12:05
Af: Redaktionen

Svensk lastbil vinder grøn pris

Volvo Trucks' hidtil mest brændstofeffektive lastbilserie - Volvo FH Aero - er kåret som vinder af “Green Truck Award 2025”, der er en omfattende og uafhængig pressetest, hvor en række lastbiler sammenlignes for at finde den mest brændstofeffektive lastbil til fjerntransport. Testen arrangeres af de tyske fagblade Trucker og Verkehrs-Rundschau

- Jeg er meget stolt over at se resultatet af denne uafhængige pressetest, der bekræfter, at vores Volvo FH Aero leverer overlegen brændstofeffektivitet samt reducerer CO2-udledning og driftsomkostninger for vores kunder hver eneste dag, siger Jan Hjelmgren, der er Head of Product Management hos Volvo Trucks, og fortsætter:


- Vi vil fortsætte arbejdet med at udvikle og forbedre brændstofeffektiviteten til gavn for både klimaet og transportvirksomhedernes produktivitet. Brændstofforbruget udgør en stor del af vores kunders driftsomkostninger, så vi ved, at vores indsats gør en forskel.


Årets vinder af testen blev en Volvo FH Aero med en D13-motor på 420 hk og Volvos I-Save softwarepakke samt Volvos nye CMS Kamerasystem, der sparer brændstof takket være systemets positive indvirkning på førerhusets aerodynamik. Testbilen havde et gennemsnitligt brændstofforbrug på 21,20 liter/100 km (4,72 km/liter) på testruten i normal trafik defineret af arrangøren.


- Med Green Truck-sejren har Volvo Trucks scoret et hattrick! For det første er vi det eneste mærke, der scorede fem stjerner i Euro NCAPs første sikkerhedstest for lastbiler nogensinde. Dernæst blev vi det mest solgte tunge lastbilmærke i Europa i 2024, og nu er Volvo FH Aero kåret til den mest brændstofeffektive lastbil i en uafhængig pressetest, siger Roger Alm, der er Præsident for Volvo Trucks.


Lidt om Volvo FH Aero-serien:
  • Volvo FH Aero-serien blev introduceret på markedet i begyndelsen af 2024 og kan kendes på et nyt og mere aerodynamisk førerhusdesign, der reducerer brændstofforbrug og CO2-emissioner med op til 5 procent i forhold til den almindelige Volvo FH
  • Motoren i den testede model er en D13-dieselmotor med I-Save, der er en pakkeløsning med brændstofbesparende drivline og avancerede softwareløsninger
  • Den nye Volvo FH Aero-serie leveres i fire versioner - FH Aero, FH Aero Electric, FH Aero med gasmotor samt FH16 Aero
  • Diesel- og gasdrevne versioner af Volvo FH og FH Aero kan køres på bæredygtige brændstoffer som biogas, biodiesel og HVO, hvilket kan reducere CO2-emissionerne betydeligt




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog en tiptrailer med på sin nye fire-akslede og nedbyggede maskintrailer
- Svensk lastbil vinder grøn pris
- Bryggeri tester el-lastbil
- Grustrailer har automatisk rullepresenning
- Forhandlernetværk blev hyldet
- Gassen kommer med lastbil med sikkerhedspakke
- Sengetrailer med tre-aksler er klar til skovmaskiner
- Samarbejde mellem bilproducenter skal skærpe konkurrence og øge salg
- Dele fra ophuggede skibe kommer ud at køre i ny fire-akslet tip-trailer
- Transportvirksomhed i Farsø prøver kræfter med en serie franske trækkere
- Lastbil nummer 1.000.000 er kørt ud af porten på fransk lastbilfabrik
- Batteri-elektrisk lastbil får dansk premiere på transportmesse i Herning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst